AI er prækvalificeret til AlmenBolig+ 400 familieboliger

Familieboliger skal opfylde energikrav 2020 

AlmenBolig+ Rammeaftale 4 indeholder fire konkrete byggesager med i alt ca. 190 boliger samt optioner på udførelse af yderligere ca. 200 boliger og derved et potentiale på opførelse af almene familieboliger i størrelsesordenen ca. 400 boliger.

Det er en forudsætning, at der fokuseres på byggeriernes energiside, og at bygningerne opfylder BR 10´s energikrav for 2020. Det vurderes, at dette element vil forhøje anskaffelsessummen marginalt, men klart reducere den samlede boligudgift i forhold til 2015-normen.

 

Almen Bolig

 

AlmenBolig+ konceptet er målrettet industriel produktion af byggesystemer. Projektet omhandler en ny boligmodel, hvor huslejen er lavere i forhold til traditionelt alment nybyggeri. Boligmodellens målgruppe er selvhjulpne aktive beboere, der ved indflytning selv står for rumopdeling af boligen m.v. og senere også for renholdelse og vedligeholdelse. Projektet er baseret på lave opførelsesudgifter, lave vedligeholdelsesudgifter samt nem og enkel vedligeholdelse.