AI er udvalgt til bygningsgennemgang på Brøndby Strand

Brøndby Strand bebyggelsen er opført som betonelementbyggeri i perioden 1969-1973 bestående af ca. 2.200 boliger samt diverse institutioner og centerbygninger. Bebyggelsen har været omfattet af flere helhedsplaner, senest HP-4, som AI nu er en del af.

Brøndby Strand1

AI Drift og vedligehold har i november 2012 fået overdraget opgaven at udføre komplet tilstandsvurdering af lavhuse, rækkehuse, gangbroer samt institutioner og centerbygninger i bebyggelsen på Brøndby Strand inkl. et antal destruktive undersøgelser.

Der udføres bygningseftersyn af klimaskærm samt en række udvalgte boliger og fællesarealer mv. Destruktive prøver udføres som betonborekærner, og der udtages ligeledes diverse rørprøver samt malingsprøver for nærmere analyse. Endvidere udføres termografering og undersøgelse for evt. RADON-forekomster. Opgaven afsluttes med rapportering til de involverede selskaber samt budgetark for Landsbyggefondens videre bearbejdning.

Brøndby Strand2