AI indgår samarbejde med JGJ Rådgivende Ingeniørfirma

JGJ

Ny samarbejdsaftale

AI har indgået samarbejdsaftale med JGJ Rådgivende Ingeniørfirma.

JGJ har stærke kompetencer bl.a. på konstruktions- og ledelsesområdet og skal være med til at styrke AI og give fleksibilitet og nye muligheder for at medvirke i større og mere komplekse sager. Samlet set vil samarbejdet være en styrkelse af alle fagområderne hos både AI og JGJ.

JGJ har i dag 8 medarbejdere, der beskæftiger sig med alle typer anlægs-, bygge- og installationsopgaver fra byggemodning til nøglefærdigt byggeri samt alle former for renoverings- og ombygningsager. JGJ Rådgivende Ingeniørfirma vil fortsat have adresse i Virum.

AI er med sine mere end 70 arkitekter, ingeniører og konstruktører en af Danmarks førende multidisciplinære tegnestuer, der har specialiseret sig i at forene arkitektur og energi til bæredygtigt byggeri. Vores håndtering af hele processen fra design til drift giver helhedsløsninger med fokus på totalværdi.

AI er ISO 9001 certificeret i energirådgivning og certi­ficeret i passivhusdesign og arbejder dagligt med integreret energidesign i såvel nybyggeri som eksisterende byggeri. AI er medlem af Gate 21 - Sustainable Future Forum, Green Building Council Denmark, Energiforum Danmark, Passivhus Danmark, Danvak, FRI og DANSKE ARK.

Spørgsmål vedr. samarbejdsaftalen kan stilles til AI´s adm. direktør Jan Bruus Sørensen på mobil 40452855 eller JGJ´s adm. direktør Andreas B. Søndergaard på mobil 20333071.