Bæredygtig isolering

Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: 

- økonomi                                                        
- miljø
- social/funktionalitet

Baeredygtighed 3 Hovedparametre

I forbindelse med isolering anvendt i gulv, vægge og tag, er det dog primært de økonomiske og miljømæssige parametre, der kommer i spil. I det efterfølgende vil forskellige isoleringsmaterialer blive sammenlignet i forhold til deres CO2 fodaftryk, energiforbrug i forbindelse med produktion og bortskaffelse samt pris.

Isoleringstyper

Som udgangspunkt kan bygningsisolering inddeles i 4 hovedkategorier:

- opskummede celleprodukter (PUR og PIR)
- Isolering baseret på expanderet og extruderet polystyren (EPS og XPS)
- Mineraluld (stenuld og glasuld)
- Isolering baseret på naturlige organiske fibre (papiruld, træuld, etc.)

PUR og PIR isolering er relativt nye spillere i den danske byggebranche. De er kendetegnet ved meget høj isoleringsevne (lambdaklasse 20 -24) samt muligheden for at påføre skummet in situ. PIR skum har en høj brandmodstandsevne, PUR noget lavere. Både PIR og PUR har høj trykstyrke.

EPS og XPS kendetegnes ved deres trykstyrke og fugttolerance. De har derimod lav brandmodstandsevne. EPS og XPS er specielt egnet i konstruktioner mod jord.

Mineraluld er det man vil kalde klassisk isolering. Den er fleksibel, har høj brandmodstandsevne og er let.

Papiruld og træuld er stadig nicheprodukter. Typisk har de været hæmmet af en dårligere brandmodstandsevne, det er dog ved at ændre sig. De deler ellers egenskaber med mineraluld. Kategorien omfatter også isoleringstyper som fåreuld, hørfibre og hamp. Fåreuld har noget bedre brandmodstandsevne (B-s1, d0) end træuld (D-s2,d0) og har desuden en luftrensende effekt i indeklimaet. 

Bæredygtighedsparametre - isoleringsprodukter

I det efterfølgende er de forskellige isoleringsprodukter sammenlignet på tre forskellige parametre: Udledning af CO2, energiforbrug og pris. Informationer om CO2-udledning og energiforbrug er taget fra produktspecifikke Environmental Productdeclarations (EPD´er) verificeret af 3. part jf. ISO 14025 og/eller EN 15804. Priser er fra vejledende prislister.

Alle tal er korrigeret for isoleringsmaterialernes forskellige isoleringsværdier, hvilket betyder, at tallene er baseret på en konstruktion, hvor isoleringsmaterialets samlede U-værdi udgør 0,1 W/m²K.

Første parameter er udledning af CO2 i forbindelse med henholdsvis produktion og End of Life. End of Life beskriver produkters bortskaffelse i form af transport, adskillelse, forbrænding etc. Tallene er opgivet i kg pr. m² isolering med en U-værdi på 0,1 W/m²K (m²/U 0,1).

Baeredygtig Isolering 1 AI 
Som det ses af grafen, er der stor forskel på de enkelte produkters CO2-udledning. Størst udledning ses ved trykfast mineraluld, her i form af Rockwool terrænbatt, der har en samlet udledning af co² på 57 kg pr. m²/U 0,1 og mindst udledning ved træuldsisolering, hvor udledningen er negativ, i alt - 5,7 kg pr. m²/U 0,1. 

Baeredygtig Isolering 2 AI

Vender vi blikket mod næste parameter, nemlig energiforbrug, er det inddelt i forbrug af ikke vedvarende energi, energi der typisk stammer fra fosile brændstoffer og vedvarende energi.

Overordnet set kan man konstatere, at mønstret er det samme som i forbindelse med udledning af CO2. Trykfast mineraluld forbruger mest energi med 727 MJ pr. m²/U 0,1 og PIR mindst med 62 MJ pr. m²/U 0,1. Træuld falder lidt uden for mønstret, da det næsten udelukkende bruger vedvarende energi. Ellers er mønstret det samme. PUR og EPS produkter forbruger forholdsvist meget energi, og glasuld forbruger mindre.

Kigger vi på sidste parameter, nemlig pris, ændrer billedet sig dog noget.

Trykfast mineraluld og EPS-baserede produkter markerer sig som dyre produkter, men også træuld, fåreuld og PIR markerer sig ved højere priser. Glasuldsisolering ligger derimod i den billigere ende. 

Baeredygtig Isolering 3 AI

Konklusion

Sammenholder man de tre grafer tegner der sig et billede af, at glasuldsisolering klarer sig godt generelt. Specielt kan man fremhæve Knauf ECObatt, der klarer sig godt alle på alle tre områder.

Som sædvanlig afhænger valget af materiale af mange byggetekniske faktorer, såsom krav til trykfasthed, brandmodstandsevne etc., og set i den sammenhæng kan man konkludere, at trykfast isolering, både mineraluld, PUR, EPS og PIR,  koster meget, og de samme materialer på nær PIR, udleder store mængder CO2 og bruger meget energi.

På samme måde kan man se, at glasuldsprodukter har høj brandmodstandsevne og klarer sig fint både med hensyn til udledning af CO2, forbrug af energi og pris. Let stenuld, her i form af Rockwool FlexiBatts, klarer sig også ok generelt, bare ikke lige så godt som glasuld.

Er kravet derimod en så slank konstruktion som muligt er PIR et oplagt valg, og så må man betale lidt mere for isoleringen pr. m².

Hvis lav miljøbelastning og et godt indeklima er det primære mål, så er træuld og fåreuldsisolering det rigtige valg. Specielt fåreuld er interessant pga. dens luftrensende effekt, dog skal isoleringen indbygges i en diffusionsåben konstruktion, før det har en markant effekt i forhold til indeklimaet.

Læs det fulde indlæg om bæredygtig isolering her. 

Referencer:

www.rockwool.com

www.ivpu.de

www.ivh.de

www.ursa.de

www.climowool.de

http://www.knaufinsulation.dk/

http://www.kingspaninsulation.co.uk/

http://www.kronoply.com/

http://www.isolena.at/

http://traefiberisolering.dk/