Building Green 2014

Building Green Udstillingsomraade Web

I torsdags uddeltes prisen ”Det bæredygtige element” for første gang på Building Green messen i Forum.

Prisen gik til ”Gamle mursten” og består, ud over opmærksomheden, i etableringen af en køkkenhave fra firmaet ”Tagtomat”, der har til huse på Vermundsgade 13-15, København Ø. Gamle mursten har valgt at sende donationen til Asylcenter Holmegård på Langeland, der i fremtiden vil kunne dyrke deres egne grønsager i asylcentret.

Juryen, der udvalgte vinderen, lagde vægt på, at vinderen indeholder alle de tre bæredygtighedselementer: 

- Miljøet
- Økonomien
- Det sociale 

Gamle mursten har netop nu (3 dage siden) landet deres første storskala aftale med NCC. Det drejer sig om et domicil på 13.000 m² og understreger, at de nu er en seriøs spiller på banen.

Ud over uddelingen af "Det bæredygtige element" var der masser af nyheder på Building Green messen. Alt fra facadeplader i komprimeret kork til luftrensende gulvtæpper. Generelt var der i flere produkter lagt vægt på en bredere miljøprofil end blot det energirigtige. 

Foruden diverse produktstande var der et rigtig godt konferenceprogram med indlæg fra førende tegnestuer i Europa og ministre. Sideløbende afviklede man i år en række miniseminarer, der primært havde fokus på de udfordringer, som udbredelsen af bæredygtighedstankegangen møder i en meget traditionsbunden byggeindustri.

Bæredygtig brainstorm gav deltagerne mulighed for at komme med input til bæredygtigt byggeri. 

Baeredygtig Brainstorm Web

Fakta om gamle mursten:

- Nye teglsten koster 20 tons CO2 at producere. Gamle mursten koster 4,4 tons
- Gamle mursten er prisneutrale
- Gamle mursten beskæftiger væsentlig flere arbejdere pr. m3 sten end nye teglsten

Se mere om Tagtomat:

www.tagtomat.dk

Se mere om Gamle Mursten:

www.ai.dk/blog/posts/2014/gamle-mursten-paa-genbrugspladsen/

www.gamlemursten.dk