En bæredygtig fremtid

Den 9. september 2014 fremlagde World Meteological Organization (WMO), der beskæftiger sig med prognoser og målinger for vejr, klima og hav, nye alarmerende tal for indholdet af CO² i atmosfæren. I 2013, nåede indholdet af CO² et rekordhøjt indhold på 396 PPM (Parts Per Million.) Det svarer til en stigning på 32% siden 1990! 

En Fremtidsutopi Nature 

Som det ses af grafen ovenfor vil indholdet af CO² i atmosfæren fortsætte med at stige med tilsvarende hastighed de næste mange år, medmindre udledning af CO² bremses. Hvis den samlede udledning af CO² reduceres med 80%, vil stigningen af CO² i atmosfæren kun stige i mindre omfang. I 1992 besluttede man på Rio konferencen at sigte efter en halvering af udledningen af CO² frem mod 2020. Siden da er udledningen steget med 34% fra 22.512 mio. tons i 1990 til 30.155 mio. tons i 2006. Konsekvenserne er efterhånden ved at være tydelige for enhver. Selv de mest rabiate modstandere af tesen om, at menneskets aktiviteter ligger bag de voldsomme klimaforandringer, er stille nu.

32 millioner fordrevne som følge af klimakatastrofer

I 2012 udgav den norske flygtningekomité en rapport, der viser omfanget af fordrevne på verdensplan. Grafikken nedenfor viser, at der i 2012 var 32,4 millioner fordrevne som følge af naturkatastrofer. Mere end 32 millioner af dem skyldtes klimarelaterede katastrofer. Problemet er ikke abstrakt mere, det er meget, meget konkret. Så sent som i maj i år, så vi hvordan også Europa kan rammes af klimakatastrofer, da Balkan blev udsat for de værste oversvømmelser i 120 år. 1 million bosniere blev afskåret fra rent vand og forsyninger, mens 500.000 blev evakueret. 

En Fremtidsutopi Serbia Weather Flood

Grundlæggende er der to veje herfra. Enten kan man kaste håndklædet i ringen og sige, det hele alligevel er for sent, eller man kan sætte al sin viden og viljekraft ind på at få vendt udviklingen. Det er ikke sikkert, det vil kunne mærkes i vores tid, men hvis vi satser stort nok, vil vi måske kunne skabe en bedre og mere bæredygtig fremtid for vores børn og deres børn.

Bygninger og bygningsrelaterede aktiviteter tegner sig for mellem 40-50% af den samlede udledning af CO² på verdensplan afhængigt af, hvordan tallene gøres op. Danmark har faktisk knækket kurven og udleder nu mindre bygningsrelateret CO² i forbindelse med driften end for 10 år siden, og vi kan gøre det meget bedre. 

En Fremtidsutopi World Map

 

Bygningsreglementet har haft kraftigt fokus på energiforbruget i vores bygninger siden 2008. Det har haft en effekt, men vi halter lidt efter, når det kommer til energiforbrug i forbindelse med produktionen af byggematerialer og i selve byggeprocessen. Her er der tale om lavthængende frugter; vi kan relativt nemt opnå store besparelser på klimakontoen ved at implementere f.eks. livscyklusanalyser, såkaldte LCA´er. Og det er praktisk muligt.

Allerede nu er der mulighed for at implementere krav til energiforbrug i forbindelse med produktion og byggefase. Bæredygtighedscertificeringer som DGNB indeholder specifikke og målbare krav for energiforbrug i forbindelse med produktion og byggefase. Siden 2013 har det været et EU-krav, at nye produkter skal kunne levere dokumentation for bl.a. energiforbrug gennem standardiserede miljøvaredeklarationer (EPD).

Så er det bare om at komme i gang.


Læs mere herunder:

WMO Greenhouse Gas Bulletin

Mini-guide til DGNB

The Guardian - Global Development

Hent blogindlægget som pdf-fil her.