Forbedring af energieffektiviteten i Region Syddanmark – delaftale 2

Region Syddanmark

AI og Balslev er blandt de 10 teams, der er prækvalificeret til rammeaftale vedr. teknisk rådgivning og bistand i forbindelse med EPSD–rammeaftaler for energioptimeringer i Region Syddanmark i 14 kommuner. Rammeaftalen gælder delaftale 2: Bygningsteknik og klimaskærm.

Region Syddanmark indgår rammeaftale med op til 5 totalrådgivere med kompetence inden for de udbudte ydelser.

Delaftale 2 indeholder følgende ydelser:

- Projekt- og projekteringsledelse

- Teknisk bistand inden for bygningsadministration

- Teknisk bistand til energieffektivisering og vedvarende energi i bygninger

- Bistand fra tekniske eksperter med erfaring i udbudsprocesser

- Optionsmulighed: Region Syddanmarks eller en af de 14 kommuners ret til at rekvirere teknisk rådgivning og bistand til gennemførelsen af det efterfølgende investeringsprojekt hos den rådgiver, som har vundet miniudbuddet vedr. de forberedende arbejder gennemført i ELENA-sekretariatets regi

Udvælgelsen

Udvælgelsen er sket som en helhedsvurdering, jf. udbudsbekendtgørelsens pkt. IV.1.2:

A) En vurdering af teknisk kapacitet:
De udvalgte firmaer har alle gode, relevante referencer på alle eller stort set alle de væsentligste opgavetyper.

B) Opnåelse af en god konkurrencesituation via udvælgelse af firmaer med forskellig størrelse omsætning:
Der er udvalgt 4 store virksomheder, 3 mellemstore virksomheder og 3 mindre virksomheder som tilbudsgivere til delaftale 2.

C) Hensigtsmæssig organisering af ansøger:
De udvalgte virksomheder er alle organiseret på en hensigtsmæssig måde, med mulighed for at løse flest mulige opgaver.

D) Ansøgers soliditet:
De udvalgte virksomheder har alle en tilfredsstillende soliditet.