Kan det almene bære?

DSCF1144 Web

AI´s debat- og netværksarrangement gav flere svar på titlen - Kan det almene bære?

Chefarkitekt Tomas Snog indledte eftermiddagen med at understrege, at vi tror på, at det almene kan bære og med at takke for det fine fremmøde.

Vi var glade for at se så mange deltage under projektfremlæggelserne af tre af de præmierede projekter i konkurrencen om Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig og komme med debatskabende input til de konkrete løsninger i konkurrenceforslagene.

Anders Lendager fra Lendager Arkitekter understregede i sin præsentation, at dårlige boliger giver tilsvarende højere driftsudgifter, og at bæredygtigt byggeri med besparelser i driften kan bruges til at skabe konkurrencedygtig husleje.

Søren Nielsen fra Vandkunsten tilsluttede sig denne pointe ved at understrege, at genopfindelsen af tagudhænget bidrager til at beskytte boligen og medvirker til, at boligerne holder længere. Samtidig understregede Søren, at fremtiden skabes i nutiden, da projekter fra slutningen af 90´erne ligger til grund for 2015 og 2020 standarderne, og han opfordrede til udvikling af alternative og innovative byggesystemer.

DSCF1120 Web

Gennemgående for alle tre projektfremlæggelser var arbejdet med social bæredygtighed i form af skalerbare og fleksible fællesskaber, hvor der er plads til, at individet på eget initiativ bevæger sig ind og ud af sociale kontekster. Chefarkitekt Tomas Snog fra AI udtrykte dette ved Shared Spaces i form af gaderum, legerum, opholdsrum og terrasser frem for altaner, hvor det åbne plan giver mulighed for en `plan B´ – et åbent socialt rum.

Tomas fremhævede, at den cirkulære tanke i DGNB bæredygtighedsbegrebet integreres aktivt ved at tage en række ideer og vha. simple greb på forskellige niveauer at skabe en helhed. Det viser sig i alle tre projekter i bygningselementer som øko skorstenen, tagflader, gavle og tagudhænget samt i debatarrangementets diskussion om materialevalg som massivt træ og træbeklædning i interiør, aluminium, genbrug af tegl og papirisolering.

Opfordringen fra publikum lå i forlængelse af indledningen til debatarrangementet. Der ønskes flere forslag til gode løsninger på bæredygtig drift og besparelser i driften med overskuelige økonomiske eksempler. 

03 09 Levetidsomkostninger Medtekst

Vi sluttede eftermiddagen af med musiker Kenneth Erik Agerholm, der gav et nummer på sin basun.

DSCF1223 Web

Vinderprojekterne fra konkurrencen vises på udstillingen "How to House! - Arkitektur, velfærd og innovation" på Almene Boligdage i Bella Center den 5. og 6. september 2014. 

Se mere om udstillingen her:
http://www.bl.dk/beboerdemokrati/almene-boligdage-2014/udstillingen/

Se de tre præmierede projekter her:

Tegnestuen Vandkunsten
http://www.fbab.dk/bilag/vinder/B13_57761.pdf

Lendager Arkitekter
http://www.fbab.dk/bilag/vinder/B23_01138.pdf

AI
http://www.fbab.dk/bilag/vinder/B14_11969.pdf