National bæredygtighedsstrategi

I sidste måned offentliggjorde Klima-, Energi- og Bygningsministeriet regeringens ventede byggepolitiske strategi. Planen, der går under navnet “Vejen til et styrket byggeri i Danmark” redegør for 5 forskellige indsatsområder, der igen består af i alt 34 forskellige initiativer.

1. Kvalitet i reguleringen af byggeriet
2. Styrket konkurrence i byggeriet
3. Effektivt offentligt byggeri
4. Vækst på tværs af værdikæden
5. Bæredygtigt byggeriByggepolitisk Faktaark

Det gennemgående tema er en styrket økonomi i byggebranchen. De tre første drejer sig om at spare penge, og de to sidste fokuserer på at finde ny indtjening. Mens de første fire indsatsområder er gamle kendinge på listen over økonomiske tiltag i byggebranchen, så er det sidste indsatsområde nyt, når man taler om økonomisk optimering i byggesektoren.

EU Climate Action

Regeringen vurderer dermed, at det vil være værdiskabende at introducere bæredygtigt byggeri på national skala. Dermed deler regeringen holdning med EU parlamentet, der tidligere i 2014 lancerede deres 2030 mål, og som snart offentliggør en 9 punktliste over bæredygtighedstiltag, der skal faciliteres af EU. EU har frem til 2020 dedikeret 20% af det samlede budget til “Climate Change related Action”, der dækker over tiltag inden for byggeindustrien, transportsektoren, energirigtige apparater og vedvarende energi. Vi taler om et tal i omegnen af 1,3 billioner kroner, det svarer til mere end 45 storebæltsforbindelser!! 

DGNB i Danmark

I Danmark har GBC Denmark siden 2010 formidlet den tyske bæredygtighedsordning DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen). Hvis man ikke lige kan huske bogstaverne, kan man bruge huskeremsen “Det Går Nok Bedre”. Ordningen bygger direkte videre på det fundament, der blev skabt med Rio-konferencen i 1992, der gav os en tredeling af bæredygtigheden i social bæredygtighed, økonomisk bæredygtighed og miljømæssig bæredygtighed. 

Baeredygtighed Grafik

Meget tyder på, at det netop er DGNB ordningen, der kommer til at danne skelettet for introduktionen af bæredygtigt byggeri i statsligt regi. DGNB ordningen er direkte møntet på en certificering af det bæredygtige byggeri. Men det betyder ikke, at man ikke kan bruge ordningen som inspiration, hvis man ønsker at bygge mere bæredygtigt generelt. Man kan betragte det som en checkliste, der indeholder alle de elementer, der skal til for at kunne kalde sit byggeri bæredygtigt. Det er vel at mærke en checkliste, hvor alle delelementer er kvantitative. Med andre ord kan resultatet måles og dermed sammenlignes med andre resultater. Laveste score opnås ved simpel overholdelse af alle gældende krav og regler i dansk lovgivning + yderligere elementer, der ikke beskrives i dansk lovgivning.

Ny frivillig bæredygtighedsklasse (initiativ 30)

Første initiativ under bæredygtigt byggeri er introduktionen af en ny frivillig bæredygtighedsklasse, som optages i det nye bygningsreglement, der kommer på gaden i sidste halvdel 2015. Denne nye frivillige bæredygtighedsklasse kommer efter al sandsynlighed til at være en statsstyret light version af DGNB. Dvs. at efter 2015 vil man kunne kræve overholdelse af denne bæredygtighedsklasse, nøjagtig på samme måde som de kendte frivillige lavenergiklasser, der allerede er en del af bygningsreglementet i dag. Vi ved ikke præcis, hvordan denne bæredygtighedsklasse kommer til at blive udformet, men sandsynligvis vil den blive bygget op af en række tiltag og krav, der kan tilføre øget bæredygtighed i byggeriet, uden det medfører væsentligt forøgede omkostninger.

Miljøbelastning og totaløkonomi (initiativ 31) 

Andet initiativ er en øget vejledningsindsats på bæredygtighedsområdet. Den består konkret af en værktøjspakke, der indeholder to essentielle værktøjer for beregning af bæredygtighedseffekten. Der er tale om værktøjer til beregning af henholdsvis LCA og LCC. 

Livs Cyklus Analyse

LCA er en forkortelse af Life Cycle Assessment - på dansk livscyklusvurdering. LCA er en metode til at vurdere, hvilke potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug, der er knyttet til et produkt eller en service. LCA bygger på livscyklustankegangen, dvs. at man tænker hele produktets livscyklus ind fra vugge til grav i miljøvurderingen. Det handler om at se på de ting, der sker i hele produktets livscyklus og ikke kun fokusere på en enkelt del. Det der ligger til grund for udregningerne i LCA er såkaldte EPD´er (miljøvaredeklarationer). De indeholder alle de data, der skal bruges for at LCA-beregne en bygnings samlede miljøbelastning i forhold til materialeforbruget. 

LCC er en forkortelse af Life Cycle Costs - på dansk - totaløkonomi. Dette værktøj har rumsteret i kulissen i mange år og findes i utallige versioner og udformninger. En beregning af totaløknomien er en af de bedste måder at anskueliggøre effekten af økonomisk bæredygtighed for bygherre. Totaløkonomi går ud på at inddrage alle fremtidige udgifter, så de økonomiske konsekvenser af alternativer løsninger kan sammenlignes. Det gælder afdrag og renter til anskaffelsessummen, såvel som fremtidige omkostninger til forvaltning, drift og vedligehold af byggeriet.

Negativliste

Foruden LCA og LCC værktøjerne vil Miljøministeriet også identificere de væsentligste byggevarer med indvirkning på bæredygtighed. Projektet udpeger de byggekomponenter, der har den største indvirkning på den endelige bygnings bæredygtighed, og synliggør dermed de bygningsdele, der udgør de største miljø- og ressourcebelastninger i byggeriet.

May the Force be with You (initiativ 32)

Initiativ 32 dækker over en taskforce, der skal følge og påvirke EU´s løbende bestræbelser på at lave en fælles platform for byggevaredeklaration. Med andre ord en task force der skal sikre at store danske byggevareproducenter kan opnå så gode miljøvaredeklarationer som muligt. Dette iniatiativ handler altså mere om sikring af konkurrenceevne end bæredygtighed. Man kan forestille sig, at produkter som mineraluld og teglsten, der er absolut problematiske i miljømæssige forstand, skal have en hjælpende hånd, så de ikke straffes for hårdt i en kommende standard for miljøvaredeklarationer.

Gamle mursten, igen (initiativ 33)

Initiativ 33 skal være en koordineret indsats for genbrug af mursten og andre byggematerialer. Med udgangspunkt i genanvendelsen af mursten, der allerede har vist sig rentabel, skal erfaringer bredes ud til andre materialegrupper. I denne sammenhæng er det værd at bemærke, at firmaet “Gamle mursten” modtog årets bæredygtighedspris på Building Green.

Gamle Mursten 63648

Byøkologiske kirker (initiativ 34) 

Initiativ 34 er et eksempelkatalog, der skal inspirere kommunerne i deres arbejde med at genanvende og transformere eksisterende kulturarv, primært bygningsarv. Mange kommuner har været udfordret af bygningsbevaring i forhold til byudvikling og energioptimering. Eksempelkataloget skal give dem et inspirationsgrundlag for at hæve bygningers sociale og miljømæssige potentiale, idet bevaring både kan være ressourcebesparende, medvirke til at give identitet og understøtte kulturliv og bygningskulturen.

Se regeringens byggepolitiske strategi “Vejen til et styrket byggeri i Danmark”

Se mere om EU Climate Action her.

Se mere om Green Building Council Denmark her.

Download blogindlægget som pdf-fil her.