2015 - bæredygtighed for alle

2015 kommer til at byde på et nyt bygningsreglement, hvor lavenergiklasse 2015 bliver til standard og en helt ny bæredygtighedsklasse introduceres.

Ambitionerne hæves heldigvis hele tiden, og i forlængelse af det har Green Building Council Denmark (DK-GBC) valgt at gøre manualen for bæredygtighedsordningen DGNB offentligt tilgængelig på deres hjemmeside.

DGNB (Deutschen Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er det tætteste vi kommer på en bæredygtighedsstandard i Danmark. Ordningen har været aktiv i Danmark i snart 3 år og består af en samling kriterier for bæredygtighed. Alle kriterier er målbare og kan give point ud fra en defineret skala. 

Alt dette kan læses i DGNB manualen for kontorbygninger.

Baeredygtighed For Alle DGNB Manual

 

Der er findes mange måder at definere bæredygtighed på, men DGNB har formået at skrue en ordning sammen, der på den ene side er tilgængelig for alle, og på den anden side er tilstrækkelig ambitiøs til at gøre en forskel. Desuden er alle kriterier defineret ud fra dansk lovgivning på området.

Manualen er et arbejdsværktøj, der tillader, at man kan skaffe sig et overblik over de krav, der stilles, for at man kan kalde sit byggeri for bæredygtigt. Det kan klart anbefales at gå på opdagelse i manualen og lade sig inspirere til at bygge mere bæredygtigt.

I den anledning skal det nævnes, at AI nu har to DGNB konsulenter, da chefarkitekt Tomas Snog har taget (og bestået) eksamenen som konsulent i DGNB ordningen, tillykke med det.