AI udstiller på Venedig Biennalen 2016

Venedig Biennalen 2016

Årets tema i den danske pavillon er humanisme i dansk arkitektur. AI har to projekter med i udstillingen. Boligprojektet ”En bæredygtig bybolig”, som netop er blevet afleveret. Og renoveringsprojektet ”Human Habitat”, som vandt 2. pladsen i den store nordiske konkurrence Nordic Built udskrevet af Nordisk Ministerråd.

Se mere om ”En bæredygtig bybolig” her.

Se mere om ”Human Habitat” her.

Succeshistorier på biennalen 2016

Hovedkurator for den 15. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig er den chilenske arkitekt Alejandro Aravena. Ved nomineringen understregede Aravena, at der er mange forskellige kampe, der skal vindes og grænser, der skal udvides, for at forbedre kvaliteten af det byggede miljø er dermed livskvaliteten for mennesket. På biennalen ønsker han at vise succeshistorierne og de gode eksempler på, hvordan arkitektur har gjort en forskel i disse kampe.

Aravena fremhæver intelligent arkitektur og intuition som drivkræfter, der kan være med til at ændre status quo:

“The 15th International Architecture Exhibition will be about focusing and learning from architectures that through intelligence, intuition or both of them at the same time, are able to escape the status quo. We would like to present cases that, despite the difficulties, instead of resignation or bitterness, propose and do something. We would like to show that in the permanent debate about the quality of the built environment, there is not only need but also room for action”.

Om arkitekturbiennalen

Den Internationale Arkitekturbiennale i Venedig er verdens største arkitekturbegivenhed og finder sted hvert andet år. Mere end 60 nationale pavilloner deltager med udstillinger i de historiske pavilloner i Giardini-området, på Arsenale og rundt i hele byen.

I 2006 vandt Danmark hovedprisen Den Gyldne Løve for bedste nationale pavillon med udstillingen CO-EVOLUTION. Den danske pavillon er en af arkitekturbiennalens mest velbesøgte pavilloner. I 2014 blev udstillingen i den danske pavillon set af flere end 120.000 gæster.

Udstillingen åbner officielt den 28. maj 2016 og kan ses frem til den 27. november 2016.

Dansk Arkitektur Center er af Kulturministeriet udpeget som kommissær for det officielle danske bidrag til den 15. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig. Projektet støttes af Realdania, Kulturministeriet og Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur.

Sammen har de udpeget arkitekt Boris Brorman Jensen og filosof Kristoffer Lindhardt Weiss til at kuratere det officielle danske bidrag til biennalen. 

Se mere om Venedig Biennalen 2016 her.