AI vinder boligrenovering på Langeland

Langeland

AI har sammen med Henry Jensen A/S vundet miniudbud i rammeaftalen ved Boligselskabet Langeland. Opgaven omhandler boligselskabets afdeling 7 beliggende Chr. Kiilsgaardsvej 1-57, 5900 Rudkøbing.

Rådgiveropgaven omfatter totalrådgivning i forbindelse med renovering/opretning af 29 stk. huse med et boligareal på 3.062 m2 opført som tæt-lav fritliggende bebyggelse.  Afdelingen skal renoveres/oprettes med støtte fra Landsbyggefonden, så den fremstår moderne og opfylder krav om tilgængelighed i 15 af husene. Der er udarbejdet et idéskitseforslag, som er godkendt af Landsbyggefonden, og som danner grundlag for det endelige projekt. Skema A forventes godkendt af Landsbyggefonden og Langeland Kommune sommeren 2015.

Totalrådgivning omfatter arkitekt-, landskabsarkitekt, og ingeniørydelser i forbindelse med dispositionsforslag, førregistrering, projektforslag, for- og hovedprojekt, projekteringsledelse, begrænset udbud i fagentrepriser, byggeledelse og fagtilsyn samt 1-års garantieftersyn. Det samlede projekt forventes afsluttet ultimo 2016.