Oplevet bæredygtighed

“Bygningers bæredygtighed er ikke kun et samfundsanliggende, der baserer sig på abstrakte mål for co² udledning og klimapolitik. Bæredygtighed handler i lige så høj grad om den enkeltes oplevelse af den fysiske verden, vi befinder os i. Det handler om lys og mørke, kulde og varme, samvær og ensomhed. Bæredygtigheden adresserer vigtige emner som moral og ansvar, udvikling og stabilitet, krop og sanser, ting som definerer os som mennesker i en bygget virkelighed i forhold til os selv og vores medmennesker”.

Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, AI.

Thinkstockphotos 477899395 Lowres

Opvarmning og køling af bygninger tegner sig for mere end 40 procent af det samlede energiforbrug i den vestlige verden, og energiudgifterne for den enkelte husstand er stigende. De seneste år har der været stadig større fokus på energitiltag, der kan nedbringe energiforbruget i bygningsmassen og dermed vende en negativ udvikling. Under Danmarks EU formandskab i 2012 blev der underskrevet en bindende aftale mellem samtlige 27 medlemslande, der forpligter landene til at reducere energiforbruget med 17% frem mod 2020.

Der er ingen tvivl om nødvendigheden af, at primært den vestlige verdens energiforbrug nedbringes, hvis fremtiden ikke skal resultere i en uoverskuelig miljøbelastning. Debatten om energiforbrug er meget nødvendig, men også meget abstrakt. For den enkelte kan konsekvenserne af at undlade at spare på strømmen eller at lade bilen stå være mere uhåndgribelige end følelsen af slud i ansigtet og kolde fingre på sin cykel kl. 7 om morgenen.   

I kølvandet af den, til tider, lidt snævre energidebat, er der opstået et ønske om en mere helhedsorienteret tilgang til miljøbelastning. Begreber som bæredygtig udvikling, grønne jobs, co² regnskab, anvendes i mange sammenhænge, ikke kun af politikere, samfundsøkonomer og arkitekter, men også af almindelige danskere, der ønsker at skabe en bedre fremtid for sig selv og deres børn.

Streamcampus Sustainability Beyond Leed

Jo mere vi bliver bevidste om konsekvenserne af vores uhensigtsmæssige miljøbelastning, jo mere ønsker vi at kunne gøre noget konkret. Det er ikke længere nok at sige til sig selv, at man har sparet 80g co² ved at slukke for standbystrømmen til fjernsynet og derefter gå i seng med lettet samvittighed. Det handler ikke længere kun om at spare, det handler om at kunne mærke, at man lever på en bedre måde. 

Bæredygtig byudvikling - naturen og kulturen i symbiose

Bæredygtigt byggeri fokuserer direkte på det enkelte individs ret til et sundt og produktivt liv i pagt med naturen og dens ressourcer. Bæredygtigt byggeri sikrer os altså arkitektonisk kvalitet, det sørger for vores basale behov bliver tilgodeset på en miljømæssigt effektiv og skånsom måde. 

Ville Radieuse

Ønsket om at leve i pagt med naturen er ikke nyt. Lige siden den industrielle revolution har vi higet efter at genoprette balancen mellem menneske og natur. Men samtidig med at vi føler trangen til at søge mod det simple, rene liv i pagt med naturen, tvinges vi gennem vores tids kompleksitet til at fjerne os endnu mere fra selvsamme natur.

Idéen at have mennesket i centrum og naturen som ramme for et moderne liv er heller ikke ny. Le Corbusier´s urealiserede projekt “Ville Radieuse” fra 1924, er et af de mest klare eksempler på en arkitektonisk idé, der ønsker at bringe natur og menneske tættere på hinanden i en moderne kontekst. Ville Radieuse var dog en utopi, der baserede sig på, at byens bygningsmasse ikke fyldte mere end 4% af byens samlede areal, resten var udlagt til parker, floder, broer og veje. Le Corbusier forstod selv, at tanken ikke kunne gennemføres i sin enkleste form, men han forlod aldrig drømmen om den reetablerede symbiose.

Så sent som i 1952 blev “Unité d'Habitation de Marseille” grundlagt ud fra mange af de samme principper. Bygningerne var hævet på ben, så terrænet og naturen kunne smyge sig uhindret om benene af bygningerne. Lejlighederne var designet, så sollys og luft kunne trænge gennem hele bygningen. Samtidig kunne mennesker bo og arbejde tæt op ad hinanden. I dag er drømmen om naturens og kulturens genforening ikke blevet mindre stærk, nærmest tværtimod. Tendensen går hen imod, at vi har et langt større ønske om at inddrage naturen i byudviklingen. 

Cite 4

Hvis bæredygtigt byggeri baserer sig på den samme grundlæggende drøm som Ville Radieuse, hvad gør så den bæredygtige idé mere realistisk i dag? Der er to ting, der adskiller vores situation fra Le Corbusier´s situation i 1924. For det første baserer moderne, bæredygtigt byggeri sig på velafprøvet viden. Vi ved, hvad der virker, og denne viden kan vi stadig i stigende grad indarbejde i vores huse. For det andet er vi drevet af nødvendigheden af forandring i forhold til vores miljøbelastning.

Det er kommet langt mere fokus på bæredygtigt byggeri. Efterhånden som flere bæredygtige byggerier etableres, bliver opmærksomheden øget, og tilgængeligheden for alle til at se og mærke kvaliteten øges. Bæredygtighed er og bliver dette århundredes største udfordring samlet set, også inden for byggeriet ligger der store udfordringer, men vi er godt på vej.  

Kontakt bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann for mere information om oplevet bæredygtighed på tlf.: 60 12 32 67 / e-mail: kke@ai.dk

Hent det fulde blogindlæg som pdf.