Social arkitektur

“… Arkitekterne må ha langt større viden og indsigt i brugernes behov end de har nu. Forskellige behov ændres jo hele tiden gennem et liv og den dynamik, i både brugerperspektiv og program, må man tage på sig som arkitekt. Det kræver at man har viden og erfaring å trække på.” 
Mette Melandsø / PIR II 

Efterhånden har de fleste indenfor byggebranchen stiftet bekendtskab med bæredygtighed i en eller anden form. Nogle har skullet forholde sig til begreber som LCA og LCC, andre er blevet mødt med specifikke krav til energieffektivitet, brug af fornyelige ressourcer eller bygningens værdioptimering på driftssiden. Men ét område af bæredygtigheden mødes ofte med et stort spørgsmålstegn, når det bringes op, nemlig den sociale bæredygtighed.

Social bæredygtighed kan angribes på forskellige måder, men det fælles omdrejningspunkt er det enkelte menneskes mulighed for udfoldelse i både en privat og i en social kontekst.

Kigger man på bæredygtighedsordningen DGNB, så defineres social bæredygtighed som en række krav til sundhed, komfort, funktionalitet og æstetik. Den sociale bæredygtighed har at gøre med bygningens værditilførsel på brugersiden, herunder brugertilfredshed og velvære, bedre indeklima, øget fleksibilitet, tilgængelighed for alle samt tryghed og sikkerhed. DGNB definerer altså social bæredygtighed ikke kun som en række konkrete krav til bygningers udformning, men også den effekt den har på brugeren.  

Social Arkitektur 1

I 2014 igangsatte afdelingen Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune en række initiativer under navnet  ”Boliger og byens rum – en mangfoldig by med plads til alle.” Her blev der defineret en vision for kommunen, der netop tager fat på nogle af de mere diffuse områder af den sociale bæredygtighed. Visionen er blevet formuleret som ni principper, der beskriver en social bæredygtig udvikling primært med afsæt i handicappede borgeres behov, men mange af principperne kan direkte overføres til diskussionen om social bæredygtighed i al almindelighed. De ni principper kan læses her: Visionens ni principper.

Det mest bemærkelsesværdige ved udformningen af de ni principper er deres villighed til at berøre områder som: ensomhed, kedsomhed, hjælpeløshed, fælles socialt ansvar og universelt design. Områder der ikke normalt forbindes med bygningsdesign.

Der ingen tvivl om at social bæredygtighed kommer til at fylde mere i bæredygtighedsdebatten i fremtiden. Den sociale bæredygtighed reintroducerer gammelkendte arkitektoniske dyder som arkitektonisk lighed, social inklusion og fællesskab.

I takt med at bæredygtighedens andre parametre som økonomisk kvalitet, miljømæssig kvalitet og teknisk kvalitet bliver mere og mere integrerede inden for byggeriet, så stiger kravet til, primært arkitektens rolle, i at indarbejde den sociale bæredygtighed i projekter. Ikke blot som en række krav til lyd og lys, men som en integreret helhed, der tillader alle, både handicappede, skolebørn og ældre, at drage fordel af de kvaliteter, der ligger i den sociale bæredygtighed. 

Social Arkitektur 2

Netop det fælles sociale ansvar er også et tema i en udstilling i Dansk Arkitektur Center, der løber frem til den 5. juni 2015 under navnet “Fællesskab din by”. Udstillingen tager udgangspunkt i de mennesker og det engagement, der forandrer byen, og sætter fokus på demokratiet i arkitekturen og byudviklingen. Læs mere her “Fællesskab din by”.

Hent det fulde blogindlæg her.