Vi pakker det ikke ind. Her er julegaven, der gør dig klogere

AI Julekort 2015 1835 Web

Vi har lagt 100 kurser under træet til dem, der gerne vil blive klogere på bæredygtighed. Her er både den hårde økonomipakke, den hjemmestrikkede miljøpakke og den bløde sociale pakke.

Kurserne er en julegave til vores kunder efter først til mølle princippet.

Økonomipakken

Om beregning af totaløkonomi med LCC-værktøjet og hvordan det kan anvendes med den nye udbudslov.

Miljøpakken

Om hvordan man vurderer byggeriets miljøbelastning, og hvordan LCA-værktøjet giver overblikket. 

Den sociale pakke

Om hvordan man kan måle det sociale og sikre, at det bliver til oplevet merværdi for brugerne. 

Tilmelding

Send os en mail på ai@ai.dk og skriv, hvilke kursuspakker og -datoer du ønsker dig. Så sender vi dig datoerne for dine kursustilmeldinger og et kursusprogram.

Deadline for tilmelding er 18. januar 2016.

Vi ønsker alle en god jul og et godt nytår.

Du kan se mulige kursusdatoer og kursusbeskrivelser nedenfor. 

Kursusdatoer 2016

26. januar – Økonomipakken
27. januar – Miljøpakken
28. januar – Den sociale pakke

1. marts – Økonomipakken
2. marts – Miljøpakken
3. marts – Den sociale pakke

5. april – Økonomipakken
6. april – Miljøpakken
7. april – Den sociale pakke 

Dgnb Blade Dk 430X

Økonomipakken

Bygningsøkonomi er meget mere end anlægsudgifter. I byggeriets livscyklus er udgifter til drift og vedligehold meget væsentlige faktorer, der ofte negligeres ved traditionelt fokus på minimering af byggeomkostninger. Totaløkonomiske principper gør det muligt at reducere bygningens samlede levetidsomkostninger. Dette understøttes i den nye udbudslov, der introducerer tildelingskriteriet ’omkostninger’.

Vi giver dig en introduktion til totaløkonomi og præsenterer Trafik- og Byggestyrelsens beregningsværktøj LCCbyg, så du er klædt på til totaløkonomiske overvejelser på kommende projekter.

Program:

Kl. 13.00 - 14.30          
Økonomisk kvalitet
Hvad er totaløkonomi?
Hvorfor tænke totaløkonomisk?

Kl. 14.30 - 14.45  
Pause

Kl. 14.45 - 16.00            
Totaløkonomiske beregninger
Præsentation af LCCbyg
Eksempler på anvendelse

Miljøpakken

Byggeriet står overfor stadigt stigende krav om begrænsning af energi- og ressourceforbrug samt anvendelse af materialer med mindre påvirkning af miljøet. Livscyklusvurderinger gør det muligt at evaluere og sammenligne forskellige løsningers samlede miljøbelastning og kan derved bidrage til et informeret beslutningsgrundlag. Dette understøttes i regeringens byggepolitiske strategi, der introducerede initiativer til en frivillig bæredygtighedsklasse samt en vejledningsindsats med tilhørende værktøjer.

Vi giver dig en introduktion til livscyklusvurderinger og præsenterer Trafik- og Byggestyrelsens beregningsværktøj LCAbyg, så du er klædt på til at sikre den miljømæssige kvalitet på kommende projekter.

Program:

Kl. 13.00 - 14.30
Miljømæssig kvalitet
Hvordan belaster byggeriet miljøet?
Hvad indeholder en livscyklusvurdering?

Kl. 14.30 - 14.45
Pause

Kl. 14.45 - 16.00
Præsentation af LCAbyg
Eksempler på anvendelse 

Den sociale pakke

I Rio-erklæringens definition af bæredygtighed indgår det sociale som et parameter på lige fod med økonomi og miljø. Bygninger opføres for at tilføre værdi til det, som mennesker foretager sig og har behov for at udføre. Ved at inddrage overvejelser omkring disse behov og ønsker i byggeriet, gøre dem målbare og sammenligne forskellige løsninger, er der mulighed for at sikre den oplevede værdi for brugerne.

I den sociale pakke ser vi nærmere på, hvordan byggeriet kan skabe værdi for brugeren, og hvordan brugeren skaber værdi i byggeriet.

Program:

Kl. 13.00 - 14.30
Social kvalitet
Værdi i byggeriets livscyklus
Brugerkomfort

Kl. 14.30 - 14.45  
Pause

Kl. 14.45 - 16.00    
Funktionalitet
Æstetik