AI ansætter chef for forretningsudvikling og kommunikation

AI Arkitekter & Ingeniører har netop ansat Katrine Nyland Sørensen som chef for forretningsudvikling og kommunikation.

”Inden for især det seneste år har AI oplevet en markant vækst og har nu over 90 ansatte fordelt på tegnestuerne i København, Odense og i vores konstruktions datterselskab Skanding. Vi ser det derfor som en klar fordel at opgradere området inden for kommunikation og forretningsudvikling, da bl.a. kommunikation fylder stadig mere i vores hverdag – og hvorfor det giver mening for AI at ansætte en chef for dette område”, siger Jan Bruus Sørensen, adm. direktør for AI.

Katrine Nyland Soerensen Lang

Katrine Nyland Sørensen er uddannet cand.scient.pol. og var tidligere ansat i DR gennem 22 år som vært og redaktør på et utal af programmer på både P3, P2 og P1. Fra 2014 til 2016 var hun chef for Musicon bydelen i Roskilde, hvor hun bl.a. havde til opgave at tiltrække investorer, ejendomsudviklere og erhvervsliv til bydelen og sikre overgangen fra midlertidig byudvikling til permanent by. 

”AI er en virksomhed med en utrolig spændende profil”, siger Katrine Nyland Sørensen. ”AI har efterhånden 50 års erfaring som tværfaglig tegnestue og spænder meget vidt i sine opgaver. Fra ombygning af D’Angleterre og Vega til grønt og bæredygtigt byggeri af skoler, specialboliger til borgere med sindslidelse og nytænkning inden for almene og private boliger. Lige netop den store spændvidde i opgaver og den mangeårige erfaring med at arbejde på tværs af faggrænser giver AI en helt enestående position, som jeg glæder mig rigtig meget til at være med til at styrke yderligere.”

Kontakt Jan Bruus Sørensen eller Katrine Nyland Sørensen for nærmere information. 

Jan Bruus Sørensen
CEO/Adm. Direktør, Partner, M, FRI, DANSKE ARK.
M: +45 40 45 28 55 / T: +45 32 68 08 00 / jbs@ai.dk
AI a/s / Refshalevej 147 / DK-1432 København K / www.ai.dk 

Katrine Nyland Sørensen
Chef for forretningsudvikling & kommunikation
M: +45 53 63 85 27/ T: +45 32 68 08 00 / kns@ai.dk
AI a/s / Refshalevej 147 / DK-1432 København K / www.ai.dk