AI søger afdelingsleder, arkitekt/konstruktør og VVS-ingeniør

AI søger afdelingsleder, arkitekt/konstruktør og VVS-ingeniør

Vi søger nye ansigter til multidisciplinær tegnestue.

Se mere på www.ai.dk/jobs.


VI ER

En multidisciplinær tegnestue med mange forskellige kompetencer.
Den oprindelige ide med tegnestuen var at få arkitektur og ingeniørdesign
til at gå op i en højere enhed. Et byggeprojekt er en holdpræstation,
hvor der er brug for mange forskellige kompetencer for at skabe
et godt resultat. Så hvorfor ikke sidde sammen, når man arbejder
sammen! Siden har behovet for energidesign og bæredygtigt byggeri
gjort det endnu mere nødvendigt, at arkitekter og ingeniører arbejder
tæt sammen helt fra starten af et projekt.
 

VI LAVER

Intelligent Arkitektur! Det er det, man får, hvis man forener arkitektens
ideer og helhedstænkning med ingeniørens evne til at nedbringe
energitab, materialeforbrug og miljøpåvirkning. Så får vi en intelligent
arkitektur, der både er billigere i drift, bedre for miljøet og en
mere naturlig del af omgivelserne. Det intelligente betyder ikke, at
vi bruger en masse intelligent isenkram, men derimod at vi arbejder
med at forenkle det tekniske, så det kan integreres i arkitekturen på en
naturlig måde.

VI GIVER

Et tværfagligt arbejdsmiljø med arkitekter, konstruktører og ingeniører.
Varierede opgaver med både nybyggeri og renovering.
Arbejde med både skitsering og projektering.
Løn efter kvalifikationer.
Se mere på www.ai.dk