Byggemonopol

Vesterbro Ny Skole

Adm. direktør for DANSKE ARK Lene Espersen udtalte i går i Licitationen, at Københavns Kommunes bestræbelser på at samle sine byggeopgaver i to store udbudspakker på færre aktører kan skade konkurrencen arkitekt- og rådgivervirksomheder imellem. På den måde vil alt byggeri på børne- og ungdomsområdet til en anslået værdi af 2,3 mia. kroner over 4 år skulle varetages af ét hold entreprenører, ingeniører og arkitekter, mens et andet hold skal stå for det resterende byggeri til anslået 600 mio. kroner.

Lene Espersen skriver på DANSKE ARKs website, at brancheorganisationen er ”bange for, at kvaliteten går fløjten, hvis byggeriet bliver en samlebåndsfabrik, hvor vi ikke får den konkurrence og innovation, der er garant for god byggekvalitet”. 

Byggekvalitet, diversitet og fri konkurrence

DANSKE ARK frygter, at det vil skade konkurrencen arkitekt- og rådgivervirksomheder i mellem, når kommunen med de strategiske partnerskaber fravælger hundredvis af dygtige rådgivere. Det vil gå ud over kvaliteten, når en renovering eller et nybyggeri ikke tænkes ind i en helhed, men alene skal være en gentagelse af et tidligere byggeri. De monopollignende tilstande på leverandørsiden koster på innovationen, når unge og nystartede arkitektvirksomheder ikke får chancen. Byen går dermed glip af nye anderledes måder at bygge på, tænke på – og designe på. 

Debat om byens udbud 

Torsdag den 18. august 2016 afholder Byens Netværk debat om Københavns Kommunes udbud. 

Panelet består af:

  • Rasmus Brandt Lassen, Byggechef i Københavns Kommune
  • Henrik Garver, Direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører
  • Louis Becker, Direktør og partner i Henning Larsen Architects
  • Torben Liborius, Erhvervspolitisk Chef, Dansk Byggeri
  • Karsten R.S. Ifversen, Arkitekturredaktør på Politiken
  • Preben Dahl, Chefjurist Danske Ark
  • Mikkel A. Thomassen, Partner i Smith Innovation 

Læs mere om debatten her og tilmeld dig hos Byens Netværk.

Læs den fulde artikel på DANSKE ARKs website.

Læs den fulde artikel i Liciationen ”Udbud kan give et ensrettet og dårligere byggeri”. 

Læs artikel i Politiken ”Arkitekter: Byggemonopol giver et ensrettet København”.