Stockholms hotelkonge indtager København

AI NOBIS Gaardrum NAT Web

Hoteldirektør Alessandro Catenacci giver i dag 1. marts 2016 interview i Børsen, hvor han fortæller om det femstjernede luksushotel Nobis Hotel, som åbner midt i København foråret 2017.

Alessandro (Sandro) Catenacci er direktør for Nobis AB, som er en af Skandinaviens største hotel- og restaurantkoncerner med tre restauranter og fem hoteller i Stockholm. Det er karakteristisk for direktøren, at han handler ud fra intuition frem for forkromet strategi, og hans forretningstilgang kan derfor siges at være tilfældigheder som strategi - hvor han lader sig forelske i bygninger og steder.

H.C. Andersens Boulevard / Niels Brocks Gade

Sandro Catenacci blev forelsket i ejendommen på hjørnet af H.C. Andersens Boulevard og Niels Brocks Gade. Han ønsker et hotel med nedtonet luksus på niveau lige under Nimb og d´Angleterre og en niche som Nobis Hotel i Stockholm med et stærkt forretningssegment, der tiltrækker kunder fra New York og London. København har den fordel, at byen er tættere på Europa og mere kontinental.

Kvalitet fra bunden

Sandro Catenacci ønsker et femstjernet hotel på den afslappede måde uden guld og marmor, men med designfinesser og kvalitet. Interviewet foregår i Nobis Hotel i Stockholm i et atrium med kig til himlen som taget ud af forestillingen om Romeo og Julie. 

Catenacci sammenligner et kvalitetsbyggeri med god påklædning. Hans stil er, at alt er skræddersyet – fra sokkerne og opefter. Ved du, at du har noget godt på indenunder, har du det godt. Kvaliteten skal komme helt fra bunden. Det samme gælder et hotel. Nobis-koncernen arbejder med kvalitetsmaterialer, der bliver smukkere med alderen. Hoteller ældes hurtigt, og det kræver enorme summer at vedligeholde, og han vil ikke slække på kvaliteten. 

Sandro Catenacci afslutter interviewet med, at projektet kører på skinner, og det endda måske er færdigt før tid.

Nobis Hotel på skinner

AI er totalrådgiver på projektet, og byggeprojektet kører på skinner. ARPE & KJELDSHOLM er valgt som entreprenør, og myndighedsprojektet indsendes nu i starten af marts. Ombygningen er påbegyndt partielt.

Den svenske arkitekt- og designvirksomhed Wingårdhs er ansvarlig for hotellets design, og Millimeter Arkitekter er bygherrerådgiver på projektet, begge baseret i Stockholm.

Læs den fulde artikel i Børsen her.

Se mere om projektet her.

Se mere om Nobis AB her.