Verdensmål for bæredygtig udvikling

Verdensmaalgrid Grid 2016

Verdens Bedste Nyheder

I dag fredag den 9. september 2016 har du måske fået en avis med Verdens Bedste Nyheder i hånden på en station eller cykelsti med Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Tusindvis af frivillige uddeler avisen for at fejre FN´s nye Verdensmål. De udgør i alt 17 mål, som skal løse mange af klodens største problemer inden 2030. Avisen giver korte nedslag i projekter fra hele verden, som understøtter visionen om, hvordan vores klode skal se ud i 2030. Bl.a. hvordan kvinder lærer at læse i kirken, ny regnskov der spirer frem på Borneo, hvor 20 procent tabt regnskov gendannes, børnevenlige zoner i Iraks lejre, samt at Vietnam er ved at bygge en grøn mur.

Visionenen, som FN´s generalforsamling vedtog september 2015, er i avisen opsummeret i Verdensmålene for bæredygtig udvikling:

”Forestil dig en verden, hvor vi har AFSKAFFET FATTIGDOM og STOPPET SULT. Alle mennesker har adgang til RENT VAND OG SANITET, hvilket er med til at sikre SUNDHED OG TRIVSEL, og alle børn får en KVALITETSUDDANNELSE. Piger og drenge overalt kan udnytte deres fulde potentiale, fordi der er LIGESTILLING MELLEM KØNNENE. Ved hjælp af fornuftige investeringer i BÆREDYGTIG ENERGI og INDUSTRI, INNOVATION OG INFRASTRUKTUR har vi både skabt ANSTÆNDIGE JOBS OG ØKONOMISK VÆKST og opnået MINDRE ULIGHED. Vi lever i BÆREDYGTIGE BYER OG LOKALSAMFUND, og takket være en solid KLIMAINDSATS har vi bremset den globale opvarmning. Både LIVET I HAVET og LIVET PÅ LAND trives igen, fordi vi har sikret ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION. Sidst men ikke mindst kan alle mennesker leve trygt, fordi STÆRKE INSTITUTIONER sikrer FRED OG RETFÆRDIGHED. Alt dette har vi opnået, fordi vi arbejder sammen gennem PARTNERSKABER FOR HANDLING”.

Initiativet Verdens Bedste Nyheder er et samarbejde mellem mere end 100 danske organisationer, Danida, FN og omkring 100 virksomhedspartnere.

Se mere på www.verdensbedstenyheder.dk