Lydhørhed giver livskvalitet til multihandicappede

AI Arenagrunden 2016 Lowres 4S9A3808

I det nye nummer af ”Den Grønne By”, som udkommer i dag, kan man læse om et nyt markant boligbyggeri for multihandicappede og sindslidende i Ørestad, der er klar til indflytning i løbet af 2017. Med adresse tæt på Københavns nye multiarena Royal Arena og shoppingcentret Fields opfører AI Arkitekter & Ingeniører 60 nye boliger til multihandicappede, og 50 boliger til sindslidende for Boligselskabet AKB København.

Bente Clemmensen, sagsarkitekt og cand.arch. fra AI Arkitekter & Ingeniører fortæller i artiklen: ”Der har været rigtig mange hensyn, der skulle løftes i forbindelse udviklingen af de nye boliger til handicappede og sindslidende i Ørestaden. Det har bestemt været en spændende udfordring, men også noget af en balanceakt, hvor jeg af og til har følt mig som en effektiv linedanser. I et byggeri af den her karakter er der nemlig mange restriktioner, regler og forordninger man som arkitekt skal forholde sig til og følge.”

AI Arenagrunden 2016 Lowres 4S9A3815

”Det har bl.a. i forbindelse med byggeriet til de multihandicappede været plads til store senge og visse arbejds- og venderadier til plejepersonalet, det gælder plads og rum til loftslifte til de tunge løft, og krav om at farvesammensætningen i udsmykningen skal være kontrastrig, fordi mange multihandicappede er svagtseende. For de sindslidende gælder det om at udfolde et arkitektonisk udtryk præget af lange lige linjer uden indhak og hjørner, optimale lysforhold og et neutralt farvevalg uden markante kontraster. Her handler det om sikkerhed for personale og beboere, og om en rolig arkitektur uden unødige overraskelser og provokationer.”

I udviklingen af byggeriet er der afholdt mellem 15 – 20 brugermøder med de forskellige interessenter, der tæller bygherren, Socialforvaltningen i Københavns Kommune, personalet og de kommende beboere og deres pårørende. Her er alle sten om ønsker og krav til byggeriet blevet vendt og drejet, og de forskellige input er så efterfølgende blevet oversat til de tekniske og arkitektoniske løsninger, som i dag realiseres gennem byggeriet.

”Det er sandt at sige et byggeprojekt, der er opstået indefra og ud. Vi har afholdt rigtig mange brugermøder. Vi har lyttet, vi har mærket og vi har som tegnestue med empati levet os ind i de mange individuelle brugerønsker. Det har været en lang proces, men når byggeriet står færdigt, håber jeg også, vi kan være stolte af resultatet. Byggeriet rummer utallige fine detaljer og løsninger, som aldrig ville være kommet frem uden det engagement, der prægede brugermøderne. Vi realiserer nu et byggeri, der er baseret på sunde og naturlige materialer. Det er brugerudviklet og bæredygtigt, og det åbner sig mod omgivelserne. Jeg synes faktisk, at det  repræsenterer et frem- og udsyn på handicapboliger, der er enestående, fordi der i løsningen er fundet plads og rum til både individuel udfoldelse og kollektive oplevelser”, afslutter Bente Clemmensen.

Du kan læse hele artiklen om AI´s fremsynede byggeri i ”Den Grønne By” på side 10.

Se mere om specialplejeboliger til borgere med handicap her.

Se mere om specialplejeboliger til borgere med sindslidelse her.

AI Arenagrunden 2016 Lowres 4S9A3830