Scandic Copenhagen

 

Fakta

Bygherre
Pandox 
Adresse
Vestersøgade 6, København  
Land
Danmark  
Areal
486 værelser / 31.800 m2 
Årstal
2009 - 2013 
Anlægssum
200 mio.  
Indsats
Bygherrerådgivning
Totalrådgivning
 
 
Type
Hoteller
 
 
Karakteristika
Energirigtigt
Renovering
 
 

Totalrenovering af 486 værelser, konference- og møderum, reception, lobby, fitness samt udvidelse af restaurantområde

Beliggende overfor Planetariet ved søerne er Scandic Copenhagen med sine 18 etager et markant ikon i bybilledet. Hotellet hører til blandt Københavns største konferencecentre.

AI har været totalrådgiver på en gennemgribende renovering og nyindretning af hotellet. De 486 værelser er blevet transformeret efter designkonceptet "From above" til moderne værelser med helt nye, lækre badeværelser.

Flere tekniske installationer er naturligvis blevet renoverede, moderniserede eller udskiftet i forbindelse med renoveringen. F.eks. brugsvandsinstallationen, hvor fordelingsprincip for forsyningsledninger er blevet ændret fra lodrette til vandrette fordelingsledninger bl.a. med det formål at renovere en etage ad gangen, mens resten af hotellet har været i drift!

I stuetagen har konference-, lobby- og restaurantområdet designmæssigt undergået en kraftig forvandling med ny spændende indretningsarkitektur, og der er blevet etableret en ny tilbygning for at sikre et dynamisk flow mellem restaurant og lobby.

Der har i forbindelse med projektet været stort fokus på bæredygtige tiltag. Belysning med lavt energiforbrug, reducering af vandforbrug osv. Det kan nævnes, at det er lykkedes at reducere vandforbruget med over 20 % med simple virkemidler såsom, at der opsat nye vandsparebrusere og monteret spareperlator ved håndvaskarmaturerne.

Renoveringsarbejder er blevet udført samtidigt med at hotellet har været i fuld drift.

 

Medarbejdere