Arkitekt til Odense

Arkitekt søges til arkitekt- og ingeniørfirma i vækst til udvikling af byggerier

Kontoret vokser og det samme gør opgaverne og vi søger derfor en arkitekt til vores kontor i Odense, hvor du du kommer til at indgå i et tværfagligt team med over 20 konstruktører, ingeniører og arkitekter. Du kommer med erfaring fra skitsering, idegenerering til projektering samt valg af bæredygtige løsninger i forbindelse med større og mindre byggeprojekter, hvor du har skabt udvikling og sikret højt fagligt niveau.

Du inspirerer med dit drive og din kreativitet kollegerne og vil være med til at skabe fremtidens byggerier, som er brugbare, holdbare og smukke til glæde for brugerne.

Opgaver

  • Afvekslende og udfordrende opgaver inden for skole, bolig, hotel og erhverv i både nybyggeri og renovering
  • Lede eller bidrage til projekter gennem udviklings- og projekteringsfaserne
  • For den rette kan der være mulighed for proces- og projektledelse
  • Bidrage og udfordre den grønne dagsorden
  • Indgå i tværfaglige interne og eksterne team, herunder samarbejde med totalentreprenører
  • For den rette opbygge værdiskabende relationer samt deltagelse i opsøgende salg, herunder erhvervsnetværk


Kvalifikationer

  • Din faglige baggrund er arkitekt, gerne med bygningsfaglige kvalifikationer
  • Du er ambitiøs og har et naturligt fokus på grønnere byggerier der giver mere værdi
  • Du er tillidsskabende og værdsætter en tæt dialog med bygherre og øvrige samarbejdspartnere
  • Du er struktureret og kan skabe overblik over tid, økonomi og kvalitet i projekterne
  • Du har gode IT-kundskaber, herunder SketchUp og Adobe-pakken
  • Skitsering i frihånd eller digitalt kommunikationsværktøj
  • Du er skarp i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt


Personlige egenskaber

Som person er du god til at skabe relationer, og du bruger din lytteevne og  indlevelse til at komme på bølgelængde med andre mennesker. Du er konkurrenceminded og går efter at vinde sammen med dit team.

Du er nysgerrig, og har lysten og evnen til at gøre en aktiv indsats for den grønne omstilling.

Du kommer med nyskabende ideer og en positiv tilgang til opgaverne.

Du er overbevisende og foretrækker en direkte, men venlig form for kommunikation.

Du når dine mål og deadlines, selvom du møder modstand undervejs.

Du er strategisk bevidst, god til at træffe beslutninger der skaber værdi for projektet.

Vi tilbyder 

En særdeles spændende og udviklende stilling i en vækstorienteret arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Du bliver en del af et tværfagligt team og tæt samarbejde med kontoret i København.

Du får gode muligheder for at udfordre dit talent og bringe dine faglige kompetencer i spil i nye spændende projekter.

Vi tilbyder et fællesskab, med mulighed for deltagelse i flere forskellige sociale aktiviteter i løbet af året som løb, fredagsbar, korte og lange studieture i ind- og udland og årlig julefrokost i København. Vi sidder i nye kontorfaciliteter, kun 5 min. fra Odense Banegård, hvor vi naturligvis har frokostordning.

Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, som svarer til dine kvalifikationer, inkl. pension.

Mere information 

Hvis ovenstående har fanget din interesse, bedes du sende din ansøgning snarest muligt. Vi holder løbende samtaler, og du er velkommen til at ringe til Fagleder arkitektur Kim S. Østergaard på telefon +45 53 64 75 78

Du kan også læse mere om AI Arkitekter & Ingeniører på ai.dk

Ansøgningsfrist er den 12. december.

Din ansøgning samt CV bedes du sende til job@ai.dk mærket ”Arkitekt” i emnefeltet.

Om AI Arkitekter & Ingeniører

Vi er 100 kreative og visionære medarbejdere, der bidrager til bæredygtige og energirigtige løsninger i markedssegmenterne skole, bolig, hotel og erhverv. Hos AI er kulturen båret af samarbejde, nytænkning og brugerinddragelse – vi stræber efter, at medarbejderne har de bedste betingelser for arbejdsglæde, tryghed og lysten til at afprøve nye ideer.

Vores tværfaglige profil med arkitekter, ingeniører og landskabsarkitekter gør os til branchens bedste samarbejdspartner. Vi er vant til at se en byggesag fra mere end en vinkel, og derfor har vi nemt ved at forstå både vores bygherre, brugere og samarbejdspartner.

Vi har kontor i København og Odense og vores fælles vision er, at bidrage til den grønne omstilling af samfundet ved at skabe mere værdi med grønnere byggeri.