Bæredygtigheds-specialist i København

Vi søger en bæredygtighedsspecialist med grønne ambitioner til vores bæredygtighedsteam

Brænder du for at lave LCA og CO2-beregninger?

AI Arkitekter & Ingeniører skaber mere værdi med grønnere byggeri og søger endnu en specialist til vores bæredygtighedsteam. Du kommer med en uddannelse som ingeniør, arkitekt eller konstruktør og du motiveres af, at arbejde målrettet og dedikeret med skræddersyede strategier for bæredygtigt byggeri. Du er en teamplayer, der arbejder selvstændigt og struktureret med opgaverne. Du har nemt ved at arbejde med integrerede designprocesser og du vil gerne være med til at præge den grønne omstilling i byggeriet

Som bæredygtighedsspecialist hos AI, arbejder du med bæredygtighed i en tværfaglig virksomhed, hvor der er fokus på skabe grønt byggeri med mere værdi for vores bygherre.

Faglige kompetencer

  • Du har en uddannelse som ingeniør, arkitekt eller konstruktør
  • Du har 1-2 års erfaring med LCA-,LCC-, BE18-, +BSIM-beregninger, certificeringssystemer for bæredygtigt byggeri (f.eks. DGNB, LEED og BREEAM)
  • Du er DGNB-konsulent/auditor (eller som minimum ønsker dette, og har erfaring med DGNB-projekter)
  • Indgå i projektsamarbejde med en række forskellige fagdiscipliner

Opgaver

  • Arbejde med certificeringsordningen DGNB evt. også BREEAM og LEED
  • Udarbejde LCA-, LCC- og C02-beregninger
  • Arbejde med Den Frivillige Bæredygtighedsklasse
  • Indgå aktivet i AI’s Grønne Teams
  • Bidrage til den faglige udvikling inden for området i AI
  • Bygherrerådgivning
  • Mulighed for også at arbejde med indeklima og energi

Vi tilbyder
En stilling i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed med høj faglighed og fokus på grøn omstilling både internt og for vores bygherre
AI har en flad struktur og en sund arbejdsbalance. Vi hjælper hinanden i vores tværfaglige samarbejde og har fokus på medarbejderudvikling.
Kontorplads på Refshaleøen med frokostordning, fredagsbar, studietur og klubber, der tæller alt fra vinter-/sommerbadning, fodbold, kajak, badminton, løbeklub osv.

Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, som svarer til dine kvalifikationer.

Mere information
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maj A. Jakobsen på telefon +45 31 52 71 09 eller læs mere her på hjemmesiden.

Ansøgning
Hvis ovenstående har fanget din interesse, bedes du sende din ansøgning snarest muligt til job@ai.dk. Skriv “Bæredygtighedsspecialist” i emnefeltet. Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte processen, hvis den rette person dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning.

Om AI Arkitekter & Ingeniører
Vi er 100 kreative og visionære medarbejdere, der bidrager til bæredygtige og energirigtige løsninger i markedssegmenterne skole, bolig, hotel og erhverv.
Hos AI er kulturen båret af samarbejde, nytænkning og brugerinddragelse – vi stræber efter, at medarbejderne har de bedste betingelser for arbejdsglæde, tryghed og lysten til at afprøve nye ideer.
Vores tværfaglige profil gør os til branchens bedste samarbejdspartner. Vi er vant til at se en byggesag fra mere end én vinkel, og derfor har vi nemt ved at forstå både vores bygherre, brugere og samarbejdspartnere.