Brandrådgiver

Vi søger dygtig brandrådgiver til vores kontor i hjertet af København

AI Arkitekter & Ingeniører, oplever et højt aktivitetsniveau og søger hermed endnu en dygtig brandrådgiver, der har den nødvendige indsigt og uddannelse med sig i ”rygsækken”.

Har du erfaring fra en tilsvarende stilling på tegnestue, er engageret og målrettet i din tilgang til opgaverne? Kunne du tænke dig at være med til alle aspekter inden for brand i forbindelse med nybyggeri og renovering? Så er du med sikkerhed et godt match til jobbet

Opgaver

  • Alle opgaver inden for brand i forbindelse med nybygning og renovering
  • Arbejde med relevant lovgivning (BR18, Beredskabslov) inden for brandområdet
  • Sikring af rette niveau for brandsikkerhed i design-, projekterings-, kontrol- og udførelsesfaser inden for vores 4 forretningsområder, som er skoler, hoteller, erhverv og boliger, herunder:
  • Overordnet medudviklende af paradigmer for den brandtekniske dokumentation
  • Brandstrategirapporter
  • Udarbejde Kontrolplaner og -rapporter for brandsikringstiltag
  • Udforme Planer for drift og vedligehold af brandsikringstiltag
  • Rådgivning til vores kunder
  • Dialog med relevante myndigheder inden for brandområdet, herunder redningsberedskabet
  • Sparring og videndeling med den øvrige organisation – med fokus på tværfaglige løsninger
  • Sikre, at dine projekter overholder deadline og budgetter


Kvalifikationer

  • Du er certificeret brandrådgiver, eller du har stor lyst til at blive certificeret efter de nye certificeringsregler i brandklasse 2 evt. 3 og 4
  • Du har min. 3-5 års erfaring med tilsvarende opgaver enten fra en rådgiver, fra en byggesagsafdeling eller fra beredskabet
  • Godt kendskab til lovgivning inden for området – og vant til at arbejde med dokumentation inden for brand
  • Du kender naturligvis BR 18 som din egen bukselomme
  • Du ved, hvad der kræves af en professionel sagsbehandling
  • Det er vigtigt, at du er god til skriftlig kommunikation
  • Du har en uddannelse som bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller tilsvarende
  • Du har det nemt med lovtekst og kan forme en retning for den rette brandtekniske løsning med særligt fokus på bæredygtighed og grøn omstilling
  • Bruger af Office-pakken
  • Du arbejder godt både selvstændigt og i teams
  • Sprog: Dansk på modermålsniveau


Personlige egenskaber

Som person er du tålmodig, og når du først sætter dig noget i hovedet, har du tålmodigheden til at føre opgaven til ende, inden den næste startes op. Du opfattes som en god lytter – og du optræder generelt varsomt. Din arbejdsstil er grundig, og det er vigtigt for dig, at der er kvalitet i dit arbejde. Du er god til at få alle de små detaljer med.

Du arbejder fint inden for de regler, der er i virksomheden, og du er diplomatisk i din omgang med andre mennesker. Når du træffer beslutninger, er du forsigtig, og du har tænkt konsekvenserne igennem, og du har naturligvis en høj grad af selvdisciplin.

Vi tilbyder 

En særdeles spændende og udviklende stilling i en vækstorienteret arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Du bliver en del af et tværfagligt team med brand som speciale.

Du har gode muligheder for at udfordre dit talent inden for brand og bringe dine byggetekniske kompetencer i spil og være med i nye spændende projekter, hvor din indsigt kan være direkte afgørende for sikkerheden.

Du vil blive modtaget af et veluddannet team, som glæder sig til at byde dig velkommen, samt af en synlig ledelse.

Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, som svarer til dine kvalifikationer inkl. pension.

AI Arkitekter & Ingeniører går op i, at medarbejderne trives på jobbet, og der er bl.a. mulighed for studieture i ind- og udland, fredagsbar samt andre sociale aktiviteter.

Der er ligeledes mulighed for frokostordning. Virksomheden har også en aktiv personaleforening, som løbende afholder interessante arrangementer.
For den rette person er der særdeles gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Mere information 

Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Carsten Sindahl, projektchef, partner på telefon 2021 1625.

JEMAC ApS er tilknyttet som konsulent på denne opgave og står for de indledende samtaler og test.

Ansøgningsfrist er den 28. februar 2021 Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte processen, hvis den rette person dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning.

Ansøgning sendes til

Rekrutteringen sker gennem Jemac ApS og du skal anvende deres lukkede rekrutteringssystem, som du kan tilgå på knappen via dette link.

Adresse
AI Arkitekter & Ingeniører
Refshalevej 147, 1432 København K
ai.dk

Om AI
Vi er 100 kreative og visionære medarbejdere, der bidrager til bæredygtige og energirigtige løsninger i markedssegmenterne skole, bolig, hotel og erhverv. Hos AI er kulturen båret af samarbejde, nytænkning og brugerinddragelse – vi stræber efter, at medarbejderne har de bedste betingelser for arbejdsglæde, tryghed og lysten til at afprøve nye ideer.

Vores tværfaglige profil gør os til branchens bedste samarbejdspartner. Vi er vant til at se en byggesag fra mere end en vinkel, og derfor har vi nemt ved at forstå både vores bygherre, brugere og samarbejdspartner.