Bygningskonstruktør til arkitektafdeling

Vi søger til København en erfaren bygningskonstruktør, der forstår at sætte fokus på bæredygtighed

Trives du i en travl hverdag i et kreativt tværfagligt miljø, hvor du kommunikerer med mange forskellige faggrupper og tager din del af ansvaret for krævende projekter? Og har du lyst til at blive en del af en virksomhed i vækst, hvor udviklingsmulighederne er mange, og din nytænkning er med til forme din egen arbejdsplads?

Vi søger en bygningskonstruktør til AI’s afdeling i København, med erfaring og flair for byggetekniske løsninger og projektering. Vi forventer, at du er i stand til at arbejde selvstændigt såvel som i teams, samt du har en kritisk og struktureret tilgang til projekterne og kan overholde deadlines.

Opgaver

  • Projektering og løsninger i forbindelse med større prestigebyggeprojekter inden for nybyggeri og renovering af boliger, skoler, hoteller
  • IKT og kvalitetssikring
  • Udarbejde beskrivelser i BIPS
  • Eventuelt lejlighedsvis tilsyn med byggepladserne
  • Sparring og hjælp til nye kollegaer
  • Sikre, at dine projekter overholder deadline


Kvalifikationer  

  • Du er uddannet bygningskonstruktør, gerne med en håndværksmæssig baggrund
  • Du har erfaring med rådgivning og projektering inden for renovering, ombygning eller nybyg
  • Udarbejde beskrivelser i henhold til BIPS
  • Gode IT-færdigheder, mestrer Revit og struktureret tilgang til opgaverne
  • Gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt

 

Vi tilbyder 

  • Et spændende arbejde i et stærkt fagligt miljø med grønne teams, der sætter høje ambitioner til bæredygtige valg
  • Arkitekt- og ingeniørvirksomhed med en flad og positiv organisation
  • Kontorplads på Refshaleøen med frokostordning, fredagsbar og klubber der tæller alt fra vinter-/sommerbadning, fodbold, kajak, badminton samt studieturer i ind-og udland
  • Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke, som svarer til dine kvalifikationer

 

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 6. januar 2022

Hvis ovenstående har fanget din interesse, bedes du sende din ansøgning snarest muligt. Vi holder løbende samtaler, og du er velkommen til at ringe til afdelingschef Brian Cowell på telefon +45 30 76 52 90 for uddybende information.

Din ansøgning samt CV bedes du sende til job@ai.dk mærket ”Bygningskonstruktør”.

 

Om AI Arkitekter & Ingeniører

Vi er 100 kreative og visionære medarbejdere, der bidrager til bæredygtige og energirigtige løsninger i markedssegmenterne skole, bolig, hotel og erhverv.

Hos AI er kulturen båret af samarbejde, nytænkning og brugerinddragelse – vi stræber efter, at medarbejderne har de bedste betingelser for arbejdsglæde, tryghed og lysten til at afprøve nye ideer.

Vores tværfaglige profil gør os til branchens bedste samarbejdspartner. Vi er vant til at se en byggesag fra mere end én vinkel, og derfor har vi nemt ved at forstå både vores bygherre, brugere og samarbejdspartnere.