IKT- og BIM-medarbejder

Vi søger en bygningskonstruktør eller ingeniør, der ønsker at arbejde med IKT og BIM i et tværfagligt miljø.

Hos AI Arkitekter & Ingeniører bliver du som IKT- og BIM-medarbejder en del af vores tværfaglige projekthold, hvor arkitekter og ingeniører arbejder tæt sammen om at udvikle løsninger, der både er helhedsbaserede, bygbare og holdbare.

Vi har lige nu brug for to medarbejdere – én i teamet for digitalt samarbejde i København, og én i teamet for konstruktører i Odense.

Uanset lokation kommer du primært til at arbejde med digitale modeller inden for boliger, skoler, hoteller og erhverv. Her får du mulighed for både at bringe din erfaring i spil og udvikle din egen faglighed i samarbejde med dygtige kolleger.


Din profil og din rolle

Vi tilbyder en rolle med faglig dybde, ansvar og variation i en virksomhed, hvor samarbejde på tværs af fagligheder er en naturlig del af hverdagen. Du får mulighed for at:

  • arbejde med komplekse projekter inden for nybyggeri, transformation og renovering
  • være med på projekter, hvor teknik og arkitektur udvikles i tæt samspil
  • varetage BIM-koordinering, fagmodelsammenstillinger og kollisionskontrol på tværs af arkitekt-, konstruktions- og installationsmodeller
  • udarbejde og følge op på IKT-ydelsesspecifikationer, BIM-manualer og krav til digital aflevering
  • udvikle og automatisere arbejdsgange, fx med Dynamo, scripting eller andre digitale værktøjer
  • sparre med og løfte dine kolleger, så gode digitale metoder bliver en fast del af vores projekter

Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet bygningsingeniør, bygningskonstruktør eller har en tilsvarende byggefaglig baggrund

Det er en fordel, hvis du:

  • har kendskab til kvalitetssikring (KS) af digitale leverancer gennem hele projekteringen
  • gerne har erfaring med eller interesse for kunstig intelligens, og hvordan AI kan effektivisere arbejdsgange i byggeriet

 

Fællesskab, faglighed og trivsel i hverdagen
AI Arkitekter & Ingeniører er en partnerdrevet virksomhed med 115 medarbejdere fordelt mellem København og Odense. Vi er store nok til at gennemføre komplekse projekter – og små nok til, at alle kender alle. Vi sætter en ære i at være i øjenhøjde med både kunder og kolleger.

 

Vi tilbyder:

  • En fagligt spændende rolle med ansvar og indflydelse
  • Tæt sparring med erfarne kolleger
  • Tværfaglige projekter med stor variation
  • Mulighed for både at dele og udvikle din faglighed
  • Et stærkt fællesskab og sociale aktiviteter – fra fester og studieture til motionstilbud og udflugter
  • Gode rammer for balance mellem arbejde og privatliv
  • Et inspirerende kontormiljø tæt på offentlig transport
  • God frokostordning
  • Privat sundhedsforsikring
  • Gode muligheder for efteruddannelse
  • Løn efter kvalifikationer

Er du nysgerrig?

Er du interesseret i at arbejde i København, kan du kontakte fagleder, Abderrahim Kazhaze, på tlf. +45 27 83 44 83

Er du interesseret i at arbejde i Odense, kan du kontakte markedschef Michael N. Nancke på tlf. 40 82 77 08