Er du vores nye office manager? Vi kan tilbyde arbejde i en tværfaglig arkitekt- og ingeniørvirksomhed beliggende på Refshaleøen, hvor vi har lyse og dejlige lokaler med den smukkeste udsigt til Københavns Havn. Du får godt 100 gode og hjælpsomme kollegaer samt en arbejdsplads med god frokostordning, sundhedsforsikring, sports- og fritidsklubber samt sociale arrangementer.
Opgaver
Som office manager hos os bliver din opgave at sikre rammerne for en god hverdag på vores kontor. Du bliver vores udadvendte receptionist, der møder kunder og medarbejdere med et smil, når de træder ind ad døren. Samtidig bliver du ansvarlig for at styre og koordinere alle de serviceopgaver, der varetages af vores rengøringsteam, køkkenpersonale, pedel, cateringfirma og øvrige leverandører.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:
- Modtagelse af gæster samt besvarelse af telefonopkald og mails.
- Koordinering af serviceopgaver.
- Bestilling af varer samt koordinering med leverandører og øvrige samarbejdspartnere.
- Administration af leverandørkontrakter.
- Deltagelse i planlægning og facilitering af seminarer, events og personalearrangementer.
- Onboarding af nye medarbejdere.
- Diverse administrative ad hoc-opgaver og andre opgaver, som du selv griber, eller ideer du får, som er relevante for et højt serviceniveau og en endnu bedre arbejdsplads.
Faglige og personlige kompetencer
Du må meget gerne have erfaring fra et lignende job, men det vigtigste er, at du har en god energi, et stærkt servicegen, administrative færdigheder og trives med at tage ansvar.
- Du er serviceminded og kan lide at omgås andre mennesker.
- Du evner at arbejde struktureret og holder af, når der er styr på tingene.
- Du kan arbejde selvstændigt og tager ansvar.
- Du har erfaring med Microsoft Office-pakken.
Vi tilbyder
En stilling i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed med høj faglighed og fokus på grøn omstilling, både internt og i forhold til vores kunder og samarbejdspartnere.
Du tilbydes en lønpakke, som svarer til dine kvalifikationer, og vi har fokus på medarbejderudvikling. Alle medarbejdere har arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 08.30 til 16.30, fredag 08.30 til 16.00.
Hvis ovenstående har fanget din interesse, bedes du sende din ansøgning samt CV til job@ai.dk – mærket ”Office manager”.
Kontakt og deadline
For uddybende information, kontakt Søren Hansen, partner og regnskabschef
Mobilnr. +45 20 16 20 11
Der er ansøgningsfrist 20. februar 2023, men vi afholder løbende samtaler.