En helhedsplan med gennemgribende renovering af alle installationer
Egeparken I og II er to almene afdelinger beliggende på Provst Bentzons Vej i Gladsaxe. De to afdelinger skal lægges sammen, og en samlet helhedsplan skal sikre en ensartet høj boligkvalitet i den fremtidige sammenlagte afdeling. Ud over komplet facaderenovering og opsætning af solceller, så skal en gennemgribende renovering af samtlige VVS-installationer og etablering af ny ventilation sænke energiforbruget og øge komforten markant.
Behovet
Egeparken I og II er tidstypisk montagebyggeri bygget i etaper mellem 1979 og 1985). Tiden har slidt på bygningerne, der er mærket med energimærkningerne E og G. Boligerne er dyre at varme op, levetiden på mange tekniske installationer er brugt op, og afdelingerne har store problemer med vandskader som følge af gamle og slidte rørføringer. Vi har sammen med ABG og beboerdemokratiet fundet helhedsbaserede løsninger, der kan lette hverdagen for driften og øge boligkvaliteten for beboerne.
Intelligent ventilation
Som en del af et energidemonstrationsprojekt (støttet af Landsbyggefonden) afprøver vi en ventilationsløsning, der er ny for det almene. Der er tale om behovsstyret udsugning, hvor loggere måler bl.a. luftfugtighed og C02. Der trækkes dårligt luft ud af køkken og badeværelse, mens der trækkes frisk luft ind gennem ventilationshuller placeret i væggene bag boligens radiatorer. Fordelene ved denne løsning er, at den modsat et balanceret ventilationssystem kun bruger energi, når behovet for luftskifte er til stede. Løsningen kræver minimal rørføring, hvilket både frigiver plads, nedsætter udgifter til drift og sætter mindre klimaaftryk. Beboerne får som en del af pakken dynamisk varmeregnskab og kan dermed løbende følge med i deres forbrug.
Periode : 2021 - 2029
Bygherre : AB Gladsaxe
Størrelse : 377 boliger
Enterpriseform : Hovedentreprise
Samarbejdspartnere : Enemærke og Petersen
AI's rolle : Totalrådgiver
Refshalevej 147
1432 København K
+45 32 68 08 00
CVR-nr.: 58 68 49 10
Thriges Plads 2
5000 Odense C
+45 82 30 31 01
CVR-nr.: 58 68 49 10