Et ikonisk højhus får nyt liv
Midt i Hersted Industripark i Albertslund står et 17 etager højt kontorhøjhus fra 1971. Adressen er Naverland 2, og det høje hus skal som resten af industriparken gennemgå en markant transformation. Højhuses skal omdannes til en moderne og fællesskabsorienteret bebyggelse med både boliger og erhverv. I den øverste del af højhuset indrettes der 68 lejligheder, og i den nederste del nyindrettes 5.500 m² erhverv. På samme matrikel som højhuset etableres 13 nye rækkehuse, hvilket skaber et grønt og støjdæmpet fælles indre gårdrum.
Fra monofunktionelt erhverv til levende byliv
Transformationen skal vise vejen for fremtidens bæredygtige byudvikling, hvor vi bygger videre på det eksisterende frem for at rive ned. Højhusets robuste konstruktion og markante arkitektur bevares, men åbnes op med mere dagslys, nye altaner og fællesfunktioner. De nederste etager rummer fleksible erhvervslokaler, mens de øverste etager indrettes til moderne boliger med enestående udsigt over Vestegnen. I stueetagen skabes et fælleshus for både erhvervslejere og beboere, hvor der kan afholdes møder, indrettes kantine, arrangeres fællesspisning og andre hverdagsaktiviteter.
Fællesskab, bæredygtighed og grønne forbindelser
Det, der gør projektet særligt, er kombinationen af fællesskab og arkitektonisk bevidsthed. Det hævede gårdrum mellem højhus og rækkehuse er trafikfrit og frodigt – et grønt åndehul midt i byen med plads til ophold, leg og uformelle møder. De nye rækkehuse og de begrønnede støjvægge danner en beskyttende og tryg ramme. Regnvand håndteres lokalt med nedsænkningsbassiner og grønne bede, og på toppen af højhuset skaber en 500 m² tagterrasse nye muligheder for fælles aktiviteter under åben himmel. Naverland 2 bliver et pejlemærke for, hvordan man med respekt for det bestående og blik for fællesskabet kan skabe nyt liv i gamle bygninger.
Periode : 2024 - 2029
Bygherre : Velliv
Størrelse : 11.600 m²
Samarbejdspartnere : Gade Mortensen (Akustik) Artelia (Miljørådgiver)
AI's rolle : Totalrådgiver
Refshalevej 147
1432 København K
+45 32 68 08 00
CVR-nr.: 58 68 49 10
Thriges Plads 2
5000 Odense C
+45 82 30 31 01
CVR-nr.: 58 68 49 10