Go Hotel

Nyt hotel tårner sig op ved Amager Strand

To bygninger – ét hotelkoncept

Go Hotel ved Amager Strandvej og Krimsvej på Amager er et nyt hotelkompleks med i alt 233 værelser fordelt på to bygninger: en mindre længebygning i fem etager og en markant tårnbygning i 13 etager med facade mod Amager Strandvej. Projektet ligger midt i et byudviklingsområde præget af tæt bebyggelse og nærhed til metro, strand og byliv.

 

Enkelt og funktionelt hotelkoncept

Projektet er tegnet ud fra et fast hotelkoncept, hvor arealer optimeres med henblik på at skabe plads til flest mulige værelser. Gæsternes tages imod i et dobbelthøjt atrium med reception og en skulpturel spindeltrappe, der fører op til en tagterrasse og morgenmadsrestaurant. Høj funktionalitet vægtes, og en fuld kælder huser parkeringsanlæg, teknikrum, personalerum mm.

Den arkitektoniske kvalitet opnås gennem gennemtænkte detaljer, der går igen. Symmetri karakteriserer facaderne, der fremstår med blankt murværk på de nederste etager, mørkt aluminium på de øverste etager og høje vinduer i fast takt. Karnapbånd skaber liv i facaden og sikre udsyn til Amager Strand.

 

Sammenhæng, tilpasning og bæredygtige løsninger

Oprindeligt var de to bygninger placeret på hver deres matrikel, men for at optimere pladsen mest muligt i hver bygning og på udearealerne, har vi som rådgiver været med til at bane vejen for en sammatrikulering. Landskabsprojeket binder bygningerne smukt sammen og indeholder blandt andet en samlende byplads, en have, en terrasse og en offentlig sti. Projektet opfylder krav til stormflodssikring og energiramme – og integrerede solceller i facaden bidrager til den samlede bæredygtighed.

Grønne tiltag

Solceller integreret i facaden og på tagfladen.

Fakta om projektet

Periode : 2024 - 2028

Bygherre : Hotel Holdings

Størrelse : 10.000 m2

Enterpriseform : Totalentreprise

Samarbejdspartnere : Arpe Kjeldsholm (Totalentreprenør), VEGA (Landskab) , 3RKøbenhavn (Bygherrerådgiver)

AI's rolle : Totalrådgiver, Arkitektrådgiver, Ingeniørrådgiver