Nyt hovedsæde samme adresse
Kompan A/S har transformeret og udvidet sit hovedsæde i Odense – uden at flytte adresse. En tidligere produktionshal og værkstedsbygning er omdannet til moderne kontorfaciliteter i to etager, mens nye kvadratmeter huser både medarbejderfaciliteter og helt nye, avancerede værksteder. Det samlede projekt samler både virksomhedens produktion, udvikling og administration. AI Arkitekter & Ingeniører var ansvarlige for alle tekniske installationer i hovedentreprisen.
Installationstung transformation
Projektet bød på en kompleks opgave: at tilpasse en eksisterende industribygning til nye funktioner med moderne krav til komfort, arbejdsmiljø og teknisk drift. Kontorarealerne er næsten fordoblet, og hele bygningen er opgraderet med nye tekniske løsninger. AI projekterede el, VVS, ventilation og kloak. Der er blandet etableret procesanlæg til både træ- og metalværksteder, og den nye tilbygning har produktionskøkken, kantine og et stort møde- og konferencerum.
En teknisk opgradering med grøn profil
På taget af både eksisterende og nye bygninger er der etableret et stort solcelleanlæg, der bidrager til hovedsædets energiforsyning. De installationstunge værkstedsfaciliteter er indrettet med fokus på energieffektivitet, og der er tænkt i løsninger, der fremtidssikrer bygningen. Med transformationen har Kompan fået et funktionelt og fleksibelt hovedsæde med helhedsbaserede løsninger.
Periode : 2023 - 2024
Bygherre : Kompan A/S
Størrelse : 2100 m2
Enterpriseform : Hovedentreprise
Samarbejdspartnere : Bent Dyreborg, Safe-Con
AI's rolle : Ingeniørrådgiver
Refshalevej 147
1432 København K
+45 32 68 08 00
CVR-nr.: 58 68 49 10
Thriges Plads 2
5000 Odense C
+45 82 30 31 01
CVR-nr.: 58 68 49 10