Sommerbæk Skole fuldendes
Det nye skolebyggeri i Hørning ved Skanderborg er et selvstændigt skolebyggeri på ca. 6.000 m², der samler skolens 4.-9. klasse i lyse, funktionelle og inspirerende rammer. Her får 350 elever og 80 medarbejdere nye hverdagsrammer med faglokaler, klubfaciliteter, fleksible undervisningszoner og et stort udeareal med fodboldbane og læringslandskaber. Det nye byggeri bliver fysisk placeret ved det eksisterende Sommerbæk Børnehus og ved skolens indskoling og idrætsfaciliteter.
Teknisk kvalitet med fokus på komfort og drift
AI Arkitekter og Ingeniører leverer alle ingeniørydelser i projektet og får en central rolle i at sikre høj funktionalitet og teknisk kvalitet. I projekteringen bliver der arbejdet målrettet med robuste og vedligeholdelsesvenlige løsninger, der sikrer lang levetid og lave driftsomkostninger. Ventilationssystemerne designes med VAV-styring og høj varmegenvinding, og der er stort fokus på støjsvag, trækfri lufttilførsel, hvilket skaber et behageligt og sundt undervisningsmiljø. Aggregaterne er placeret inde i bygningen for at lette drift og service.
Bæredygtige valg og kloge kvadratmeter
Alle arealer er disponeret, så de kan anvendes til flere formål – fra undervisning og gruppearbejde til klubaktiviteter og fordybelse. Materialevalg og konstruktion er gennemtænkt ud fra en totaløkonomisk tilgang, hvor holdbarhed, lavt ressourceforbrug og minimal vedligehold vægtes højt. Ventilation, dagslys og akustik er fint afstemt for at skabe et trygt og stimulerende læringsmiljø – ude såvel som inde.
Periode : 2025 - 2027
Bygherre : Skanderborg Kommune
Størrelse : 6.000 m²
Enterpriseform : Totalentreprise
Samarbejdspartnere : Raunstrup, Kjaer og Richter, VEGA, NERD og Ekolab
AI's rolle : Ingeniørrådgiver

Markedschef, skoler, København
Hils på Rasmus
Markedschef, skoler, Odense
Hils på KimRefshalevej 147
1432 København K
+45 32 68 08 00
CVR-nr.: 58 68 49 10
Thriges Plads 2
5000 Odense C
+45 82 30 31 01
CVR-nr.: 58 68 49 10