TEC Gladsaxe Energihus

Profilhus, der forbinder byggeri med læring

Et læringshus og et vartegn

TEC Gladsaxe har fået et nyt energihus, der udvider skolens eksisterende faciliteter med 3.200 m². Huset viser stolt alle sine ‘best practise’-installationer frem til fremtidens VVS- og energiteknikere, der nu har deres daglige gang i bygningens teorilokaler, værksteder og fællesarealer. Den nye bygning er placeret yderst på skolematriklen mod Gladsaxe Ringvej, letbanesporet og det nye letbanetracé, så bygningen fungerer også som et synligt vartegn for TEC.

 

Et praksishus, hvor teknik bliver til undervisning

En central ambition i projektet har været at skabe en bygning, som ikke blot danner ramme om undervisningen, men som selv indgår aktivt i den. Derfor er installationer, kabler, rørføringer og tekniske systemer synlige og tilgængelige som en integreret del af læringsmiljøet. Bygningen er dermed en 1:1 undervisningsplatform for uddannelser som VVS Energispecialist, VVS Køl og Ventilationstekniker. Store vinduespartier til faglokaler og fleksible læringsrum giver samtidig eleverne mulighed for at inspirere hinanden i hverdagen, og transparente døre til teknikrum og til varmekælder gør teknikken tilgængelig.

 

Konstruktioner med synlige stålsøjler

Bygningen er konstrueret med synlige stålsøjler, kompositbjælker og huldæk samt stabiliserende/bærende vægge af betonelementer. De store udkragninger på 2. sal er lavet med kompositbjælker og stålrammer, der sikrer stabilitet og et flot design. Materialerne er valgt for at skabe en åben og gennemsigtig følelse, hvor installationerne er synlige, hvilket giver bygningen et unikt og moderne udtryk.

 

AI’s rolle

AI Arkitekter & Ingeniører har været ingeniørrådgiver på projektet og har stået for projekteringen af VVS-installationer, ventilation, el, konstruktioner, energiramme samt LCA-beregning af bygningens klimapåvirkning gennem samtlige faser. Under udførelse har vi haft fagtilsyn, opfølgning samt KS.

Grønne tiltag

Huset indeholder og fremviser fremtidens klimavenlige tekniske løsninger

Fakta om projektet

Periode : 2022 - 2025

Bygherre : TEC

Størrelse : 3.200 m2

Enterpriseform : Hovedentreprise

Samarbejdspartnere : Søren Robert Lund Arkitekter og Tegnestuen Krabbe, C.C. Contractor A/S

AI's rolle : Ingeniørrådgiver, Bæredygtighedskonsulent