Hørsholm Midtpunkt

Centralt samlingspunkt med 150 attraktive lejeboliger og grønne fællesarealer i Hørsholm

Udvidelse af Hørsholms bymidte
Nye boliger opføres ved indkøbscentret ’Hørsholm Midtpunkt’ med beliggenhed for enden af byens gågade og dermed det naturlige centrum for Hørsholm by. Udvidelsen af bymidten løfter og styrker området med bynære boliger omgivet af grønne fællesarealer og gode indkøbsmuligheder.

Udviklingsprojektet skaber et moderne og sammenhængende bykvarter, som består af 150 nye lejeboliger med tilstødende grønne fællesarealer. Under boligområdet bygges tilhørende parkeringshuse. Et sundhedshus og butikker bliver ligeledes en del af udvidelsen.

 

Gennemlyste boliger og grønne fællesarealer
Udviklingsprojektet fokuserer på at skabe gennemlyste lejligheder, med et sundt indeklima.

Der skabes rekreative fællesarealer ved at etableres tagterrasser og gårdhaver, som gøres grønnere med forskellig beplantning. Derudover etableres store private haver hvor beboerne kan koble af og lære naboerne at kende. Med de grønne fælles og private arealer, gives der plads til fællesskab og til medejerskab.

 

Grønne, genanvendelige løsninger
AI Arkitekter & Ingeniører tegner og projekterer udviklingsprojektet, hvor bæredygtighed er et gennemgående tema for det nye bykvarter. Der tænkes i grønne løsninger med grønne tage, solceller og beplantning med fokus på biodiversitet. Råhuse genanvendes i byggeriet og overskudsvarmen fra indkøbscentret genbruges til opvarmning af boligerne. Trafikkoordinering vægtes højt i planlægningen, for at minimere støjgener samt mindske belastningen af omkringliggende veje, i forbindelse med indkøbscenteret.

Grønne tiltag

Genanvendelse af overskudsvarme fra indkøbscentret til opvarmning af boliger Genanvendelse af råhuse

Fakta om projektet

Periode : 2018 - 2028

Bygherre : Dades a/s, NREP

Størrelse : 22.000 m² (2000 m² butik, 12000 m2 boliger og 8000 m² p-hus)

Enterpriseform : Totalentreprise

AI's rolle : Arkitektrådgiver, Bygherrerådgiver, Ingeniørrådgiver, Totalrådgiver