Moseparken

Energirigtig renovering af 98 badeværelser i almen boligafdeling

Projektet omfatter renovering af 98 eksisterende badeværelser i en almen boligejendom. Der har været stor fokus på at udføre energirigtige renoveringstiltag.

 

Der foretages nedtagning af eksisterende fliser på vægge og gulve, sanitet, blandingsbatterier, ophugning af pudslag m.v. i gulve. Der opbygges ny gulvkonstruktion således, at der ikke opstår revner omkring gulvafløb m.v. som det er tilfældet i de nuværende badeværelser. Ved lejlighedsskel etableres lyddug. I vådrumszoner etableres der vådrumsmembran/-sikring. For afgrænsning af bruseområdet etableres der glasvægge. Placering af sanitet, afløb og vandinstallationer skal ikke ændres.

For at mindske problemer med fugt og skimmel bliver der etableret fald på hele gulvet og gulvvarme.

Renoveringen vil skabe bedre brug af energi. De eksisterende toiletter, håndvaske, spejle samt blandingsbatterier for håndvask og brusearmatur udskiftes, de nye blandingsbatterier bliver med vandsparefunktion og koldstart og brusearmaturer bliver med vandsparefunktion så afdelingen bliver mere energi- og vandbesparende, end det er tilfældet i dag.

Under renoveringen blev det testet at bruge et midlertidigt badeværelse der placeres i boligen, så behøver man ikke dele med andre og gå udendørs om natten.

Der var i udbuddet indarbejdet forskellige beboervalg som fliser, vaskeskab.

Enkelte boliger var ældre boliger hvor der blev arbejdet med lettere tilgængelighed.

Grønne tiltag

Vandbesparende sanitet og armaturer, mindske problemer med fugt og skimmel.

Fakta om projektet

Periode : 2018 - 2020

Bygherre : AB Gladsaxe

Størrelse : 98 boliger

Enterpriseform : Hovedentreprise

AI's rolle : Totalrådgiver