Hotel d’Angleterre

Hotellets 123 værelser og suiter ombygget til 91 større suiter

Hotel d’Angleterre
Det smukke og historiske hotel på hjørnet af Kgs. Nytorv og Østergade har været igennem utallige ombygninger gennem historien. Først fra palæ til hotel i slutningen af 1700-tallet og senest efter Remmen Fondens overtagelse i 2010, hvor fonden besluttede at totalrenovere hotellet.

 

Totalrenovering med respekt for historiske værdier
AI Arkitekter & Ingeniører har på projektet ageret totalrådgiver på renovering og ombygning af hotellet. De mange ombygninger gennem tiden har medført, at de bærende konstruktioner flere steder har været så svækkede, at et nyt bærende system har været nødvendigt.

Generelt er hotellets facader bevaret og renoveret, men stueetagen især har gennemgået en større forandring. Inspireret af hotellets tidligere, åbne markiseoverdækkede fortovscafé ud mod Kgs. Nytorv er der nu skabt endnu større sammenhæng mellem pladsen, hotellets restaurant og øvrige faciliteter.

Udvendigt er tag og facader renoveret, og vinduer er udskiftet til energi- og lyddæmpende vinduer. Indvendigt er hotellets nuværende 123 værelser og suiter ombygget til 91 større suiter med helt nye badeværelser. I forbindelse med renoveringen er samtlige installationer i hotellet desuden blevet udskiftet. De nye installationer er udført moderne og energieffektivt, herunder tilkobling til fjernkøling fra Københavns Energi.

Grønne tiltag

Fakta om projektet

Periode : 2011 - 2013 -

Bygherre : Remmen Fonden

Størrelse : 19.000 m²

Enterpriseform : Totalentreprise

Samarbejdspartnere : C. F. Møller, G A Design

AI's rolle : Arkitektrådgiver, Ingeniørrådgiver, Totalrådgiver