Moderne familieboliger med god plads og masser af lys
Islev Have er et nyt bykvarter med 74 lyse og rummelige rækkehuse, der henvender sig til børnefamilier med behov for plads. Rækkehusene er opført i 2-3 plan og indeholder alle moderne, åbne køkkenmiljøer, gode børneværelser, et stort badeværelse samt et ekstra toilet. Arkitektonisk har der været fokus på at maksimere dagslysindfaldet og på at udnytte samtlige kvadratmeter bedst muligt. Husene er placeret på en grund, hvor der også er anlagt grønne stier og et offentligt parkanlæg med legeplads.
Kvalitetsmaterialer, miljøsanering og genbrug
Boligerne er opført i rene materialer som tegl, træ og zink. Det giver sunde boliger og lave omkostninger til vedligehold. De er opført på en tidligere skolegrund, der er blevet oprenset og miljøsaneret, og en eksisterende varmecentral fra den nedrevne skole er ombygget, genanvendt og integreret som en del af det nye parkanlæg. Beton og tegl fra skolen er på bæredygtig vis blevet knust og genanvendt til underlag for køreveje og til plantebede for LAR.
Udvikling af et nyt bykvarter
AI Arkitekter & Ingeniører har været med hele vejen igennem projektet – fra de første kapacitetsundersøgelser, volumenstudier og skitseforslag til udviklingen af rækkehusmodellerne, entrepriseudbud og fagtilsyn. Foruden udviklingen af rækkehusene har AI være med til at udvikle hele grunden som rækkehusene ligger på, inkl. en boligkarré med 117 lejligheder, der ligger som nabo til rækkehusene.
Periode : 2016 - 2018
Bygherre : Cervo Gruppen
Størrelse : 9.230 m²
Enterpriseform : Hovedentreprise
Samarbejdspartnere : LAND+, OBH Gruppen
AI's rolle : Arkitektrådgiver, Bygherrerådgiver, Ingeniørrådgiver, Totalrådgiver
Refshalevej 147
1432 København K
+45 32 68 08 00
CVR-nr.: 58 68 49 10
Edisonsvej 20
5000 Odense C
+45 82 30 31 01
CVR-nr.: 58 68 49 10