Et udvidet saneringsprojekt
Hedelyskolen fik i 2014 målt et af landets højeste niveauer for PCB i luften inden for. I stedet for at rive skolen ned, blev der taget en bæredygtig beslutning om at bevare et arkitektonisk vellykket skolebyggeri fra 1970’erne og i stedet PCB-sanere. AI´s projekteringsleder arbejdede derfor for at skabe et renoveringsprojekt med stor respekt for bygningens eksisterende arkitektoniske kvaliteter, mens vores byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinator afdækkede metoder til at håndtere PCB-forureningen. I dag er PCB-niveauet reduceret til et niveau, der ligger langt under sundhedsstyrelsens grænseværdier.
Nye kvaliteter
Renoveringsprojektet har skabt moderne rammer med mere lys ved hjælp af intelligent belysning, transparente døre, lysere materialer og fleksibel indretning. Der er arbejdet med akustikregulerende lofter og akustikregulerende legemøbler, hvilket har påvirket lydniveauet så positivt, at gangarealer og fællesarealer nu som noget nyt kan inddrages til undervisningsbrug.
Resultatet af et tæt samarbejde
Projektet blev til i en tæt proces samt samarbejde med byggeudvalget, hvor skolens ledelse, brugere, Greve Kommune, Golder Associates og AI er repræsenteret. Fokus i byggeudvalget var særligt på brugerhåndtering, PCB-sanering, arkitektur, kloge kvadratmeter, læringsmiljøer, dagslys, akustik og ventilation.
Periode : 2015 - 2018
Bygherre : Greve Kommune
Størrelse : 14.300 m²
Enterpriseform : Hovedentreprise
Samarbejdspartnere : Golder Associates A/S
AI's rolle : Arkitektrådgiver, Ingeniørrådgiver, Totalrådgiver
Refshalevej 147
1432 København K
+45 32 68 08 00
CVR-nr.: 58 68 49 10
Thriges Plads 2
5000 Odense C
+45 82 30 31 01
CVR-nr.: 58 68 49 10