Kuglegården 25

Udvidelse af fredet byggeri med CLT-konstruktioner

Transformation af forsvarsbygninger
Byggeselskab Mogens de Linde ombygger en række af forsvarets tidligere faciliteter på Holmen. Heriblandt transformeres den gamle, bevaringsværdige Kuglegård 25 fra 1742 til et moderne, eksklusivt kontorbyggeri. I den forbindelse har AI varetaget konstruktionsdesign for 1. sal samt ny tagetage.

 

Nye etager på fredet bygning
Kuglegården 25 er en 100 meter lang pælefunderet bygning. Facaden i stueplan er fredet og derfor nænsomt renoveret. Til gengæld er en ca. 40 år gammel 1. sal, opført som montagebyggeri i stål og lette elementer, revet ned og erstattet med to nye etager i CLT-konstruk­tioner.

 

CLT-konstruktioner
Projektet omfatter opførelse af 2 nye etager, og til dette har vi anvendt CLT-konstruktioner, både i facader, gavle, stabiliserende vægge, dæk og tag. Der anvendes altså CLT i alle bærende konstruktioner oven på den eksisterende, gamle militærbygning, hvorfor bygningen kategoriseres som en konstruktionsklasse 3 (KK3). CLT giver flere fordele. Det resulterer bl.a. i sluttede dampspærrer i både facade og i tag, som er gennembrudt af mange kviste, og med CLT har vi undgået at bruge store mængder stål, hvilket igen skaber en attraktiv totaløkonomi for bygherre. CLT giver desuden kort byggetid: De bærende elementer blev monteret på ca. 8 uger.

 

Materialevalg
Udover CLT-konstruktioner, indebærer projektet mange forskellige materialer og konstruktionssystemer: Betonkonstruktioner, pælefundamenter, stålkonstruktioner og kompositdæk. Gennem projektet genanvendes desuden tømmer og murværk, så vidt muligt.

Grønne tiltag

Installation af fjernvarme, CLT-konstruktioner, genanvendelse af eksisterende tømmer.

Fakta om projektet

Periode : 2020 - 2022

Bygherre : Byggeselskab Mogens de Linde

Størrelse : 4.382 m²

Enterpriseform : Fagentreprise

Samarbejdspartnere : Gjøde & Partnere Arkitekter; Skanding,

AI's rolle : Ingeniørrådgiver, Bygherrerådgiver