Sammenlægning af 2 skoler

Forening af to skoler til én ny moderne og tidssvarende skole “Ny Vesterbro Skole”

Vesterbro Ny Skole
Det er projektets overordnede formål at forene de to skoler, Ny Carlsbergvejens Skole og Alsgades Skole til én ny moderne og tidssvarende skole; “Ny Vesterbro Skole”.
Med helhedsplanen skabes der plads til de planlagte funktioner gennem ombygning i de eksisterende bygninger og ved at etablere en ny multisal i skolegården.

 

Multisalen
Multisalen tænkes som en let bygning placeret tæt op af den nye skoles hovedindgang. Multisalen giver skolen mulighed for at samle eleverne til kropslige, musiske aktiviteter, til skoleudstillinger mod omverdenen, til drama og teater, til tumlesal, leg og ophold, samt flere former for boldspil. Multisalen bliver en bygning, der kommer til at fremstå som skolens ansigt udadtil.

 

Videnscenteret
Videnscenteret er tænkt som det element, der samler de 2 skoler. Her placeres en ny og synlig central administration, den nye lærersamling, forberedelse, det pædagogiske center, skolens biblioteket, udstillinger m.m. Videnscenteret bliver et indendørs centralt skoletorv.
Videnscenteret bliver skolen nye ansigt indadtil.

 

Bæredygtig arealoptimering
Der er arbejdet med bæredygtig arealoptimering både inde og ude. Udenfor er multisalen opført i den gamle skolegård. Men for ikke at gøre udearealet mindre er der etableret en boldbane på taget, der svarer til den plads, bygningen har taget fra skolegården. Indenfor udnyttes arealet i både multisalen og videnscenteret til flere funktioner, der normalt ville have haft hvert sit rum. Når flere funktioner lægges sammen kan man nøjes med mindre plads og dermed lavere anlægs- og driftsudgifter.

Grønne tiltag

Optimering af areal giver lavere udgifter til anlæg og drift samt mindre behov for plads.

Fakta om projektet

Periode : 2007 - 2009

Bygherre : Københavns Kommune

Størrelse : 1.600 m²

Enterpriseform : Hovedentreprise

Samarbejdspartnere : Cowi, Svend Algren Landskabsarkitekter

AI's rolle : Arkitektrådgiver, Bygherrerådgiver, Totalrådgiver