Projektet har undersøgt muligheden for 36 nye tagboliger på eksisterende etagehuse og installering af elevatorer i samtlige 18 opgange for at gøre bebyggelsen mere tilgængelig og ældrevenlig.
Byggeriet er tegnet af Jørn Utzon. I disponeringen af tagboligerne har det været afgørende at følge det oprindelige arkitektoniske udsagn. Tagboligerne fremstår som en let konstruktion med en let facadebeklædning oven på de eksisterende tunge bygningskroppe. Gård og gavlfacader fremstår lukkede, hvorimod facade mod ringvejen og rækkehusene er i glas svarende til udtrykket i den eksisterende bygning. Tagboligerne er placeret inden for etagehusenes eksisterende murkroner for at underordne sig etagehusenes udtryk og for at minimere indbliksgener fra de nærliggende rækkehuse.
For at undgå en kompliceret byggeplads og for at minimere gener for beboerne, er projektet tegnet som præfab byggeri. Den nye etage og de nye elevatorer kommer som færdige bygningselementer, der blot skal monteres på stedet. Hermed optimeres der både på økonomi, materialeforbrug og lokale miljøpåvirkninger.
Periode : 2003 - 2004
Bygherre : Dan Ejendomme
Størrelse : 2.950 m²
Enterpriseform :
AI's rolle : Arkitektrådgiver, Ingeniørrådgiver, Totalrådgiver
Refshalevej 147
1432 København K
+45 32 68 08 00
CVR-nr.: 58 68 49 10
Thriges Plads 2
5000 Odense C
+45 82 30 31 01
CVR-nr.: 58 68 49 10