Svært tilgængelig byggegrund
På Vesterbrogade nær centrum af København ligger Comfort Hotel Vesterbro. Hotellet er opført sidst i 90’erne, og i det første årti af 00’erne har AI som totalrådgiver varetaget renovering og udbygning af hotellet. Hotellet er udvidet med en konferencesal, der er placeret placeret som en selvstændig bygning i hotellets gårdrum.
Projektet har været udfordret af trange pladsforhold og lange forhandlinger. ”Projektet har undergået mange forandringer i løbet af processen, og der har været forskellige holdninger til, hvordan man skulle gebærde sig i forhold til gårdrummet. Resultatet er et ret tilpasset projekt, hvor der ikke er noget, som stikker særlig meget ud” fortæller projektleder fra AI, arkitekt Niels Buchwald.
Sammenhæng i bygningsdesign
Bygningen er lavet som et plan og er nærmest fritliggende i gårdrummet, hvor kun en enkelt facade kobles på den eksisterende glasfacade. Gårdrummet defineres af en meget stor, næsten cirkulær bænk, der gør det attraktivt for mødedeltagerne at trække ud i gården i pauserne.
Gennem stram styring, et godt samarbejde mellem de involverede parter og natlige afspærringer af Vesterbrogade, er det lykkedes at få opført meget fleksible, gennemlyste og ventilationskomfortable konferencefaciliteter, som er udstyret med den nyste og mest avancerede teknik.
AI’s rolle
AI har som totalrådgiver været med til at udarbejde energimærkning, tilstandsvurdering, projektforslag, byggeprogram, rådgiverudbud for opførelse af en ny konferencebygning med tilhørende lokaletilpasninger i eksisterende hotel, samt etablering af nye parkeringspladser og øvrige udearealer. Desuden er alle hotelværelser, lobby, restaurant og receptionsområde opgraderet, og samtlige brugsvandsinstallationer er udskiftet.
Periode : 2000 - 2010
Bygherre : Pandox Hotels AB
Størrelse : 30.000 m²
AI's rolle : Arkitektrådgiver, Bygherrerådgiver, Driftrådgivning, Energirådgivning, Ingeniørrådgiver
Refshalevej 147
1432 København K
+45 32 68 08 00
CVR-nr.: 58 68 49 10
Thriges Plads 2
5000 Odense C
+45 82 30 31 01
CVR-nr.: 58 68 49 10