Villa L

Udformning af privat villa i Holte. Villaen er designet til at udnytte dagslys og solopvarmning i videst muligt omfang

Villa med tæt kontakt til natur
Villaen ligger i Gammel Holte med udsigt ud over Søllerød Golfklubs smukke landskab. Mod gaden danner den L formede bygningskrop en åben gårdsplads med dobbelt garage og værksted. Mod landskabet danner bygningskroppen en privat gårdhave med overdækket pergola, udendørs pejs og udsigt til skoven. Fra bygningens første sal er der desuden udgang til to tagterrasser fra fordelingsgangen og soveværelset. Villaens mange uderum sikrer, at man altid kan finde et godt opholdssted ude, uanset sol og vindforhold. Det skaber en tæt kontakt til naturen og en flydende overgang mellem ude og inde.

 

Passivhus design og optimalt indeklima
Villaen er designet til at udnytte dagslys og passiv solopvarmning i videst mulig omfang med sin sydvestlige orientering. Facaderne mod gårdhaven er præget af store glasarealer, der sikrer et stort energitilskud fra solen i vintermånederne. Vandret solafskærmning og mekanisk solafskærmning kombineret med gode udluftningsmuligheder sikrer boligen et godt indeklima i sommerperioden.

 

Bæredygtige træmaterialer
Huset er bygget af FSC-mærket træmaterialer. I både konstruktionen, isoleringen, pladematerialer og facadebeklædning er der anvendt bæredygtige træprodukter og træfibermaterialer fra Tyskland og Norge. Materialevalget understøtter det gode indeklima og skaber et arkitektonisk udtryk, der indlejrer sig i de naturskønne omgivelser.

Grønne tiltag

Designet udnytter dagslys og passiv solopvarmning, som sikrer stort energitilskud i vinterhalvåret.

Fakta om projektet

Periode : 2012 - 2014

Bygherre : Henrik og Michelle Lottrup

Størrelse : 240 m²

Enterpriseform : Fagentreprise

AI's rolle : Arkitektrådgiver, Bygherrerådgiver, Energirådgivning, Ingeniørrådgiver, Totalrådgiver