Udvidelse af ATP Campus
AI Arkitekter & Ingeniører er sammen med totalentreprenør BGB A/S blevet valgt til at gennemføre udvidelsen af ATP Campus på Kongens Vænge i Hillerød for ATP Ejendomme, og har foreslået en løsning med 5 nye træpavilloner i eksisterende gårdrum. Ambitionen med pavillonerne er at skabe rumlig diversitet og et moderne arbejdsmiljø der opfordrer til fællesskab på tværs af alle kontorafdelinger i stærk tråd med ATP’s værdier.
VVS-projektering
AI Arkitekter & Ingeniører har projekteret al vand, varme og afløb i de nye træpavilloner, og vi har ligeledes stået for en udvidelse af den eksisterende varmecentral. Der er også foretaget indgreb i hovedbygningen, hvor nye toiletter er blevet opført.
Indeklima og Energi
For at sikre det bedste indeklima har vi arbejdet iterativt med flere parametre, der balancerer dagslys, energieffektivitet og komfort. Via detaljerede indeklimasimuleringer har vores ingeniører arbejdet med passive designstrategier som tilpasning af vinduesegenskaber og montering af fast solafskærmende lameller. Herfra er det besluttet at anvende vinduer med MicroShade Film. MicroShade er mikrolameller, som er roteret, således at varmen tillades at komme ind i bygningen, når solen står lavt morgen og aften, og blokerer solvarmen, når solen står højest på himlen. Derved opnås optimalt dagslys samtidig med at solvarmepåvirkningen minimeres, hvilket resulterer i et lavere kølebehov om sommeren. Gennem simuleringerne er luftmængder blevet optimeret og der er udvalgt det mest hensigtsmæssige styringsprincip for ventilationsanlægget. Der er etableret et centralt ventilationssystem med balanceret ventilation og kølefunktion, der sikrer et behageligt og stabilt indeklima året rundt.
Periode : 2022 - 2025
Størrelse : 2.500 m2 nybyg og 4.000 m2 transformation
Enterpriseform : Totalentreprise
Samarbejdspartnere : BGB
AI's rolle : Totalrådgiver, Arkitektrådgiver, Bæredygtighedskonsulent, Ingeniørrådgiver
Refshalevej 147
1432 København K
+45 32 68 08 00
CVR-nr.: 58 68 49 10
Thriges Plads 2
5000 Odense C
+45 82 30 31 01
CVR-nr.: 58 68 49 10