Renovering af almen boligafdeling
Boligafdelingen Torpgården er et sundt 1970’er byggeri med murede gavle og lette træfacader. Boligafdelingen er beliggende i Herfølge lige uden for Køge. Afdelingen består af 178 rækkehuse af varierende størrelse, alle med udhuse.
En gennemgribende renovering af Torpgården har omfattet tagudskiftning, facaderenovering, efterisolering og optimering af udearealer. Renoveringen af Torpgården betyder, at beboerne nu har fået energioptimerede boliger med et væsentligt bedre indeklima samt en besparelse på varmeregningen og på driftsomkostningerne.
Tagudskiftning og udvendige forbedringer
Taget har været i dårlig stand og er skiftet fra hullet undertag i banevare (monarfol) til fast undertag med to-lags tagpap og med nye røde tegl. Der udføres nye tagrender og nedløb. Derudover er træfacaderne, vinduer og flisebelægning udskiftet. I forbindelse med etablering af den nye flisebelægning og den generelle optimering af udearealer, er der installeret tryghedsbelysning, som skal hjælpe til at skabe en tryg og hyggelig atmosfære for Torpgårdens beboere.
Aktiv brugerinddragelse
Under hele projektet har AI aktiv inddraget Torpgårdens beboere og haft en tæt dialog med byggeudvalget. Undervejs i projektafklaringen blev der truffet en beslutning om at få lavet en prøvebolig, så beboerne kunne se designforslaget til deres nye bolig i en 1:1 udgave. Denne inddragelse har sikret et godt og givende samarbejde med beboerne.
AI’s rolle
AI Arkitekter & Ingeniører har været totalrådgiver på projektet og varetaget alle opgaver fra den første tilstandsvurdering til 1 års-gennemgang. AI har desuden sørget for at projektet er udført inden for den økonomiske ramme gennem hele projekteringen. Både under projektering og udførelse har vi haft tæt koordinering med DAB og den lokale drift, da to driftsbygninger er blevet opført i afdelingen parallelt med facaderenoveringen. Vi har udført tilstandsrapport og fået udarbejdet miljøanalyse (forundersøgelser). Vi har under udførelsesprojektet haft et godt og konstruktivt samarbejde med entreprenøren.
Periode : 2019 - 2024
Bygherre : DAB
Størrelse : 178 boliger
Enterpriseform : Hovedentreprise
Samarbejdspartnere : Skanding
AI's rolle : Totalrådgiver, Arkitektrådgiver, Ingeniørrådgiver, Energirådgivning
Refshalevej 147
1432 København K
+45 32 68 08 00
CVR-nr.: 58 68 49 10
Thriges Plads 2
5000 Odense C
+45 82 30 31 01
CVR-nr.: 58 68 49 10