El-fagleder

Vil du stå i spidsen for et ambitiøst el-team i en arkitekt- og ingeniørvirksomhed, hvor bygbarhed og bæredygtighed er i højsædet?

Ser du dig selv påtage dig et fagligt ansvar for at sikre professionel eksekvering af en stærk og alsidig projekt-pipeline? Så er det dig, vi søger til rollen som el-fagleder i København.

 

Stå i spidsen for den faglige udvikling

Som el-fagleder er du ansvarlig for den faglige udvikling af et engageret og udviklingsorienteret el-team, hvor du bringer din faglighed i spil ved sparring og professionel udførelse af en bred palet af større og mindre projekter inden for både nybyg og renovering. Du er som el-fagleder den spillende træner, der formår at zoome ind på de forskellige projektfaser og drive egne projekter fra A til Z på tværs af boliger, erhverv, hoteller og skoler. Det bliver din opgave at sætte den strategiske retning for el-teamet i samråd med afdelingslederen, og du tilbydes muligheden for at bidrage til den kommercielle indsats ved at bringe dit netværk i spil.

Du får muligheden for at påtage dig en central nøglefunktion og beskæftige dig med:

  • Fagledelse, herunder ressourceallokering og kompetenceudvikling
  • Projektdesigns og strategisk bearbejdning af projektporteføljen inden for el
  • Ugentlig sparring med faglederne i ingeniørafdelingen samt et tæt samarbejde med el-faglederen i Odense
  • Projektledelse og fagtilsyn inden for nybyggeri og renovering af boliger, skoler, hoteller og erhverv

 

Du træder ind i et tværfagligt fællesskab i ingeniørafdelingen i København bestående af 35 positive, engagerede og fagligt kompetente kolleger fordelt på 5 fagteams, hvor der er fokus på en tæt tværfaglig sparring.

 

Du kan genkende dig selv i følgende

Du har en baggrund som el-ingeniør eller el-installatør med minimum 6 års erfaring fra rådgiverbranchen. Du evner at bringe din faglighed i spil over for dine kolleger og formår at drive komplekse projekter selvstændigt og i tværfaglige teams.

Du bidrager med:

  • En alsidig projekterfaring inden for både nybyg og renovering, herunder tidsestimering og kvalitetssikring på større og mindre projekter
  • Solid erfaring med at projektere elinstallationer såsom belysning, brand, kraftinstallationer, data og svagstrøm
  • Kompetencer inden for udarbejdelse af tegninger og beskrivelse samt beregninger og diagrammer
  • Dansk på modersmålsniveau

 

Som person har du benene solidt plantet i jorden og udstråler en ro og et overskud, der smitter af på dine kolleger. Du evner at bevare overblikket og har et naturligt talent for professionel eksekvering af projekter. Du er en holdspiller og går gerne en ekstra mil for at få det bedste frem i dine kolleger.

 

Vi tilbyder

Du bliver en del af en organisation på mere end 100 arkitekter og ingeniører, der løser klimaudfordringer og urbanisering gennem grønnere byggeri. Vi har i 60 år arbejdet med bæredygtighed. Ikke fordi det er nemt, men fordi det giver mening. Derfor arbejder deres arkitekter og ingeniører tæt sammen, så de sikrer, at bæredygtigheden er tænkt ind i designet fra start. De arbejder med en fælles designmetode for at få et godt greb om de grønne løsninger.

Samarbejdskulturen er en vigtig del af deres identitet, da de er et hus med forskellige mennesker og fagligheder, der skal arbejde tæt sammen om at løse store udfordringer. De betragter deres diversitet som en styrke, der er afgørende for, at de lykkes med at skabe de bæredygtige løsninger.

VI tilbyder et stærkt fællesskab, som handler om mere end arbejde. Vi har løbehold, fodboldhold, padelhold, kajakker, havpool og vinterbadeklub. Vi arrangerer også sommerfester, vinterfester og studieture og har et levende bymiljø på Refshaleøen, lige uden for døren.

Vi tilbyder faglig udvikling og spændende projekter samt løn efter kvalifikationer.

 

Er du blevet nysgerrig?

Hvis stillingen har fanget din interesse, bedes du ansøge via denne side: https://www.randstad.dk/jobs/el-fagleder_kobenhavnfrb_10981/ Randstad forestår rekrutteringsprocessen på vegne af os. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sourcing partner Camilla Hansen på tlf. +45 48 80 74 85 eller seniorkonsulent Mille Maegaard-Fast på tlf. +45 92 92 08 53. Alle henvendelser behandles fortroligt, og der kaldes løbende ind til samtale.

Vi ser frem til at høre fra dig.