Praktikant El-installatør i København

Vi søger el-installatørpraktikanter. Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores erfarne ingeniører om projektering, design og el-installationer.
FH Huset
FH Huset

Hos AI Arkitekter & Ingeniører bliver du en del af en tværfaglig rådgivervirksomhed, der arbejder for at skabe mere værdi med grønnere byggeri.
AI har i 50 år arbejdet med bæredygtighed. Ikke fordi det er nemt, men fordi det giver mening. Her arbejder arkitekter, konstruktører og ingeniører tæt sammen, så vi sikrer, at bæredygtigheden er tænkt ind i designet fra start.

Vi tilbyder

  • Samarbejde med erfarne ingeniører om projektering, design og el-installationer
  • Deltagelse i udbudsprocesser, beboerprocesser, bygherredialog og myndighedsbehandling
  • Ideoplæg og projektering af el-installationer i både nybyggeri og renoveringsprojekter
  • Berøring med budgetlægning og tidsplaner
  • Projektering af kraft- og svagstrømsinstallationer, opfølgning og tilsyn
  • Mulighed for fastansættelse efter praktik
  • Kontorplads på Refshaleøen med frokostordning, fredagsbar og motionsklubber

Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist
Vi afholder løbende samtaler

Kontakt for yderligere information
Fagleder (El, Stærkstrømsingeniør) Kristjan Gross, telf. +45 27 75 76 72

Adresse
AI Arkitekter & Ingeniører
Refshalevej 147, 1432 København K
ai.dk

Ansøgning sendes til
job@ai.dk – skriv ”El-installatørpraktikant” i emnefeltet

Om AI
Vi er 100 kreative og visionære medarbejdere, der bidrager til bæredygtige og energirigtige løsninger i markedssegmenterne skole, bolig, hotel og erhverv. Hos AI er kulturen båret af samarbejde, nytænkning og brugerinddragelse – vi stræber efter, at medarbejderne har de bedste betingelser for arbejdsglæde, tryghed og lysten til at afprøve nye ideer.

Vores tværfaglige profil gør os til branchens bedste samarbejdspartner. Vi er vant til at se en byggesag fra mere end en vinkel, og derfor har vi nemt ved at forstå både vores bygherrer, brugere og samarbejdpartnere.