Vi søger en erfaren vvs-ingeniør til vores tegnestue i Odense
Vi oplever stor efterspørgsel efter vores fagtekniske ydelser og søger en fagligt stærk vvs-ingeniør, der forstår at sætte fokus på godt indeklima (lys, lyd og luft).
Kunne du tænke dig både at bruge og udvikle din tekniske viden inden for vvs-tekniske discipliner samt være med i et tværfagligt team af arkitekter og bygningskonstruktører, der i den grad sætter dagsordenen inden for nybyggeri og renovering, så er du med sikkerhed et godt match til dette job.
Faglige kompetencer
- Du har en uddannelse som vvs-ingeniør
- Mindst 5-10 års erfaring med projektering af nybyg og/eller renoveringopgaver
- God økonomisk forståelse i forhold til budgetlægning og projektering
- Du har nemt ved at kommunikere både mundtligt og skriftligt
- Du arbejder godt både selvstændigt og på tværs af fagligheder
- Sprog: Dansk på modermålsniveau
Opgaver
- Ingeniøropgaver inden for nybyggeri og renovering af boliger, skoler, hoteller og erhverv
- Projektering og løsninger inden for vvs, ventilation, indeklima, energiberegning og evt. CTS
- Varetagelse af fagtilsyn
- Rådgivning både internt og eksternt med entreprenør og bygherre
- Mulighed for projektledelse af vvs-projekter samt tværfaglige projekter
- Kontakt til bygherre, myndigheder og entreprenører
- Samarbejde på tværs af faglighed
- Kvalitetssikring
- Bidrage til at skabe bæredygtigt byggeri, og erfaringsudveksle i vores ERFA-café
- Sparring og hjælp til nye kollegaer
Vi tilbyder
En stilling i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed med høj faglighed og fokus på grøn omstilling både internt og for vores bygherre.
AI har en flad struktur og en sund arbejdsbalance. Vi hjælper hinanden i vores tværfaglige samarbejde og har fokus på medarbejderudvikling.
Kontorplads på tegnestuen i Odense med frokostordning, fredagsbar, studietur og klubber, der tæller alt fra padel til løbeklub osv. Vores tegnestue ligger kun 5 minutters gang fra Odense Banegård.
Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke.
Mere information
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte fagleder Lasse Andersen på telefon 53 51 63 80 / eller læs mere her på hjemmesiden.
Ansøgning
Hvis ovenstående har fanget din interesse, bedes du sende din ansøgning snarest muligt til job@ai.dk. Skriv “VVS-ingeniør, Odense” i emnefeltet. Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte processen, hvis den rette person dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning.
Om AI Arkitekter & Ingeniører
Vi er 100 kreative og visionære medarbejdere, der bidrager til bæredygtige og energirigtige løsninger i markedssegmenterne skole, bolig, hotel og erhverv.
Hos AI er kulturen båret af samarbejde, nytænkning og brugerinddragelse – vi stræber efter, at medarbejderne har de bedste betingelser for arbejdsglæde, tryghed og lysten til at afprøve nye ideer.
Vores tværfaglige profil gør os til branchens bedste samarbejdspartner. Vi er vant til at se en byggesag fra mere end én vinkel, og derfor har vi nemt ved at forstå både vores bygherre, brugere og samarbejdspartnere.