Vi oplever et højt aktivitetsniveau samt en stigende efterspørgsel inden for områderne VVS & ventilation. Derfor søger vi en VVS-ingeniør til teamet af ingeniører, der leverer projekter på et højt fagligt niveau, lige fra nybyg til renovering af eksempelvis bevaringsværdige ejendomme.
Kunne du tænke dig både at bruge og udvikle din tekniske viden inden for VVS og ventilation? Og ser du dig selv indgå i et tværfagligt team af ingeniører, der i den grad sætter dagsordenen inden for nybyggeri og renovering? Så er du med sikkerhed et godt match til dette job.
Dine ansvarsområder
Som VVS-ingeniør hos AI Arkitekter & Ingeniører i København arbejder du på tværs af alsidige forretningsområder med komplekse bolig-, skole-, hotel-, nybyg-, og renoveringsprojekter samt afholder møder med forskellige typer af bygherrer og entreprenører.
- Projektering og beskrivelse af VVS- og ventilationsprojekter
- Ingeniøropgaver inden for nybyggeri og renovering af boliger, skoler, hoteller og erhverv
- Varetagelse af fagtilsyn
- Rådgivning både internt og eksternt med entreprenør og bygherre
- Mulighed for projektledelse af vvs-projekter samt tværfaglige projekter
- Kontakt til bygherre, myndigheder og entreprenører
- Samarbejde på tværs af faglighed
- Kvalitetssikring
- Bidrage til at skabe bæredygtigt byggeri, og erfaringsudveksle internt i afdelingen
- Sparring og hjælp til nye kollegaer
- Din profil
Din profil
- Du har en uddannelse som VVS-ingeniør, VVS-installatør eller lignende kvalificerende baggrund
- Du har minimum 5-10 års erfaring med projektering af VVS og/eller ventilation
- Du har god økonomisk forståelse i forhold til budgetlægning og projektering
- Du har nemt ved at kommunikere både mundtligt og skriftligt
- Du arbejder godt, både selvstændigt og i teams
- Du er flydende på dansk, både mundtligt og skriftligt
Som person trives du ved at indgå i et fagligt stærkt team af ingeniører, der løfter i flok og løser opgaver i fællesskab. Du er god til at tænke i muligheder fremfor begrænsninger og finder det motiverende at formidle din tekniske viden til dine kolleger.
Vi tilbyder
En stilling i en dynamisk og udviklingsorienteret virksomhed med høj faglighed og fokus på grøn omstilling både internt og for vores bygherre.
Du tilbydes sparring med 30 fagligt kompetente kollegaer i ingeniørafdelingen, der alle er specialiseret inden for forskellige tekniske fag, herunder VVS, ventilation, el, klima og kloak, energi, bæredygtighed og. Afdelingen er præget af en god diversitet, og arbejdsmiljøet er karakteriseret ved, at man hjælper hinanden og fastholder et godt sammenhold.
Vi har en flad struktur og en sund arbejdsbalance. Vi hjælper hinanden i det tværfaglige samarbejde, og har fokus på medarbejderudvikling. Du tilbydes en kontorplads på Refshaleøen med frokostordning, fredagsbar, studietur og klubber, der tæller alt fra vinter-/sommerbadning, padeltennis, kajak, badminton og løbeklub
Mere information
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Daniel Andersen på telefon +45 31 52 71 09 eller læs mere her på hjemmesiden.
Ansøgning
Hvis ovenstående har fanget din interesse, bedes du sende din ansøgning snarest muligt til job@ai.dk. Skriv “VVS-ingeniør, København” i emnefeltet. Vi holder løbende samtaler og forbeholder os retten til at afkorte processen, hvis den rette person dukker op, så skynd dig at sende din ansøgning.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om AI Arkitekter & Ingeniører
Vi er 100 kreative og visionære medarbejdere, der bidrager til bæredygtige og energirigtige løsninger i markedssegmenterne skole, bolig, hotel og erhverv. Hos AI er kulturen båret af samarbejde, nytænkning og brugerinddragelse – vi stræber efter, at medarbejderne har de bedste betingelser for arbejdsglæde, tryghed og lysten til at afprøve nye ideer. Vores tværfaglige profil gør os til branchens bedste samarbejdspartner. Vi er vant til at se en byggesag fra mere end én vinkel, og derfor har vi nemt ved at forstå både vores bygherre, brugere og samarbejdspartnere.